Nyhed: Årskonference: Lav cirkularitet uden udsigt til grøn vækst

Med udgangspunkt i den netop udkomne "Circularity Gap Report" blev DAKOFAs Årskonference 2023 gennemsyret af, at Danmark kun er 4 % cirkulært. Det blev bl.a. anskueliggjort af Global Sustainability Lead Thomas Fruergaard Astrup fra Rambøll, som desuden kunne redegøre for systematikken bag den videnskabelige rapport. Det globale cirkularitetstal er til sammenligning 7,2 %, og vores relativt høje lineære forbrug afstedkommer, at hver enkelt dansker forbruger 24,5 tons jomfruelige materialer hvert år, hvilket er 3 gange mere end det estimerede, forsvarlige (”bæredygtige”) forbrug.

Du kan i øvrigt trykke hér, hvis du vil læse DAKOFAs nyhed om "Circularity Gap Report".

Rune Baastrup, som ud over at være direktør for TeknologiRådet og DeltagerDanmark også er medforfatter til bogen "Efter Festen", kunne i sit oplæg fortælle, at økonomisk vækst er en underskudsforretning, hvis man medtager de egentlige omkostninger ved miljø- og klimaskader. Herunder er det ikke uvæsentligt at medregne de såkaldte "Rebound-effekter", som er negative miljø- eller klimaeffekter af en given miljø-/klimaindsats. Desuden kunne han fortælle, at hvis Danmark vækster 1,4% om året (hvilket svarer til gennemsnittet siden år 2000), vil dansk økonomi være fordoblet i 2070 og 4-doblet om 100 år. På verdensplan vil væksten være 16-doblet inden år 2100. "Og hvis vi tror, at nye og mere effektive savværker kan afhjælpe mindre skove, flere raffinaderier kan afhjælpe udtjente oliereserver, og større net kan afhjælpe faldende fiskebestande, må vi tro om igen."

Rune Baastrup sluttede dog sit oplæg ved at være fortrøstningsfuld over for fremtiden, da han mener, at den stigende grad af viden kombineret med et bredt folkeligt engagement vil smitte af på det politiske liv og dermed medvirke til, at der skabes nogle rammebetingelser, der tager klimaets interesse.

Du kan i øvrigt trykke hér, hvis du vil læse DAKOFAs nyhed om "Efter Festen".

I den afsluttende debat kunne man bl.a. høre Iben Sonn fra Dansk Industri sige, at der skal ske adfærdsændringer hos både forbrugere og virksomheder. Desuden sagde hun, at der pt. er mange overvejelser for de enkelte virksomheder om, hvad den gode løsning egentlig er. Og i den forbindelse er det vigtigt, at politikkerne sætter en tydelig retning for, hvad vej vi skal gå. Iben Sohn sagde endvidere, at der er mange redskaber, der skal i spil; ikke mindst fra EU. Taksonomien peger også i retning af mere bæredygtige investeringer, lige som offentlige indkøb er et stærkt værktøj og dermed incitament for virksomhederne.

Sine Beuse Fauerby fra Ingeniørforeningen i Danmark nævnte, at gap-rapporten bl.a. gennemgår, hvilke kompetencer vi skal have i fremtiden for at kunne tilpasse os til den grønne omstilling; herunder digitalisering. Hun nævnte endvidere, at vi skal gå fra at være forbrugere til at være borgere samt at afgifter virker på adfærd. De nødvendige teknologier har vi, så det er politikkerne, der skal se behovet.

Thomas Fruergaard Astrup fra Rambøll kunne tilføje, at vi godt ved, hvad der skal ske, og at vi venter på det, så der skal være et pres fra samfundet for, at det faktisk sker. Der er behov for et politisk mål at rette ind efter, hvilket f.eks. kan være et materialefodaftryk, som på sigt er 8 ton/person. Han pointerede desuden, at materialefodaftryk og cirkularitet ikke er det samme, hvilket er væsentligt i den videre debat.

Alle tre ovennævnte paneldebatanter er med i alliancen bag "Circularity Gap Report".

Du kan læse videre om parallelsessioner og studieture ved at trykke hér , hér og hér.