Nyhed: Årskonference: ”Efter Festen”

Økonomisk vækst er en underskudsforretning, hvis man medtager de egentlige omkostninger ved miljø- og klimaskader. Hvis Danmark vækster 1,4% om året (hvilket svarer til gennemsnittet siden år 2000), vil dansk økonomi være fordoblet i 2070 og 4-doblet om 100 år. På verdensplan vil væksten være 16-doblet inden år 2100. Og hvis vi tror, at nye og mere effektive savværker kan afhjælpe mindre skove, flere raffinaderier kan afhjælpe udtjente oliereserver, og større net kan afhjælpe faldende fiskebestande, må vi tro om igen.

Det er blot et par af pointerne i den nyligt udkomne bog ”Efter Festen”, som er skrevet af Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastrup. Vi er så heldige, at sidstnævnte indvilligede i at fortælle om nogle af bogens pointer på DAKOFAs Årskonference 2023, som fandt sted den 21. september 2023 på Hotel Legoland i Billund.


Pas på tømmermænd!
Af bogen fremgår det bl.a., at det ikke er til nogen hjælp, hvis et enkelt land har vækst i BNP og faldende miljø- og klimabelastning, hvis det blot skyldes, at belastningen er eksporteret til andre lande, eller at afkoblingen inden for én af de planetære grænser blot skubber til de andre.

Desuden er det vigtigt at være bevidst om den såkaldte ”Rebound-effekt”. Den betyder, at teknologiske effektiviseringer og klimatiltag faktisk kan komme igen som et tilsvarende eller relateret klimaproblem. F.eks. kan nye, energibesparende bilmotorer skabe større forbrug og udbredelse, besparelserne ved et mere effektivt brændstofforbrug kan bruges til merforbrug andre steder, mens følgeomkostningerne til en ny teknologi kan fastholde teknologiens produkter på trods af bedre alternativer. Hvad angår bilismen tænkes her på veje, transportsystemer, logistikløsninger m.v.


Velstandsparadokset
”Vi vil gerne alle have flere penge, men i takt med, at vores samfund bliver rigere, bliver vi ikke lykkeligere.” Eller rettere sagt – lidt lykkelig bliver man måske af et impulskøb, men jo højere velstandsniveau des mindre lykkefølelse. Og at velstandsniveauet er vokset, kan ifølge bogen eksemplificeres med de ”fun-facts” indenfor kategorien ”vokseværk i forbrugsgoder” som at enfamiliehuse var 115 m2 i gennemsnit i 1960 og 205 m2 i dag, at biler kræver større P-båse, og at teknisk set unødvendige større og tungere biler (SUV’er) sluger den potentielle gevinst ved lavere materialeforbrug og bedre motorer/brændstoføkonomi.

I den mere kuriøse afdeling kan nævnes, at vinglas i dag er 7 gange større, end de var i 1700-tallet.


Hvis ikke økonomisk – så værdimæssigt. Ellers ræs mod bunden…
Bogen indeholder bunker af viden, data, referencer og utallige pointer på ryggen af disse. En sammenfatning af bogen må således – om muligt – ligge i forfatternes lod. Men, hvis man alligevel skal linke et par af bogens bærende pointer, kan man citere følgende fra afsnittet: ”Vores geopolitiske magtposition er afhængig af vækst”:

”Tværtimod tror vi, at Danmark og demokratier i det hele taget vil kunne vinde meget ved at finde de samfundsmæssige løsninger, der kan gøre vores livsførelse fuldt ud bæredygtig. Gevinsten vil ikke komme i økonomisk, men i værdimæssig forstand. For hvis demokratierne verden over faktisk kan vise, hvordan civilisationen kan trives i balance med naturgrundlaget, mon det så ikke er den mest realistiske vej til at sikre, at demokratier fortsat udgør hovedparten af nationer i verden? Det virker i hvert fald som en mere plausibel strategi end at deltage i et civilisatorisk ræs mod bunden, som vi ved, fører til erodering af alt det, der skaber betingelserne for velordnet sameksistens.”


8 skridt, der kan hjælpe os på vej
Ud fra, at vi er nødsaget til at droppe vores ekspansionstrang og udvise højere grad af mådehold og selvbeherskelse, slutter bogen af med 8 konkrete forslag til, hvordan vi ”forstærker systemskiftets dybere træk”. Disse er:

Nye, styrende mål for samfundet
”Vi bør udvikle og udarbejde langt mere omfattende og dækkende indikatorer for menneskelig fremgang. Samtidig bør indikatorerne gøres til de styrende for såvel offentlige institutioner som det politiske arbejde på bl.a. Christiansborg.”

Flere juridisk bindende natur- og miljømål
”Der er behov for at indføre mekanismer, der både på den lange bane og i hverdagen underordner økonomiske overvejelser de økologiske.”

Opgør med forbrugssamfundet
Særligt på 3 områder skal vores forbrug ændre sig: Holdbarhed og kvalitet, af det vi forbruger, skal stige ganske betragteligt, ejerskab af genstande skal gøre, at de bruges af flere (biler i DK holder stille i mere end 95% af tiden), mere reparation og vedligeholdelse.

National strategi for at sikre længere holdbarhed samt langt højere genanvendelsesgrad af råmaterialer med det formål at skifte forbrugstrykket fra kvantitet til kvalitet.

”På verdensplan skyldes halvdelen af alle drivhusgasemissioner og 90% af tabet af biodiversitet udvindingen og forarbejdningen af primære råstoffer, mens den lineære model fører til et betydeligt spild af ressourcer.”

Skærpelse af reklamelovgivningen er desuden væsentlig for at forebygge merforbrug.

Opgør med et ubæredygtigt landbrug og mere plads til natur og klima
Danmark benytter 60% af landarealet til landbrug - og kun 2% til beskyttet natur!

Grønne frikommuner
Det lokale demokrati skal have flere muskler til at gennemføre den grønne omstilling

Hvis en kommune lever op til klare grønne målsætninger, skal de kunne fravige nogle af de sædvanlige budgetrammer.

Arbejdstiden skal ned
For at nå det ambitiøse mål om at bringe vores levevis indenfor planetens bæreevne, er vi nødt til at have et højt produktivitetsniveau, uden at det fører til øget materiel vækst.

Dermed skal arbejdstiden falde i takt med, at produktiviteten stiger – for hvis vi producerer og tjener mere for hver time vi arbejder, så vil økonomien vokse medmindre vi nedsætter arbejdstiden tilsvarende. Den ekstra ”fritid” skal bruges på oplevelser og aktiviteter, der ikke kræver høje materielle standarder.

Styrk deltagelsen og den folkelige handlekraft
Danskerne skal opleve, at der er meningsfulde handlinger, de selv kan kaste sig over, så opbakningen til de nødvendige politiske tiltag gradvist styrkes.

Gør kolonihaver til allemandseje
Dels bidrager kolonihaverne til almen naturdannelse. ”Hvis vi holder af naturen og bruger naturen, så passer vi også bedre på den” (Lea Wermelin) og dels har kolonihavejord mere end 30 % mere organisk kulstof end konventionelt dyrket landbrugsjord – altså et positivt klimabidrag. Desuden er kolonihaverne yderst effektive ift. dyrkning og bidrag af fødevarer.

Hvis du vil vide mere om bogen generelt - eller de 8 skridt specifikt - kan det anbefales at købe bogen via forlaget.