Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Understøtter gebyrstrukturen ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse?

24. april 2015
Understøtter gebyrstrukturen ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse?
Kommuner, der er medejere af et forbrændingsanlæg, genanvender i gennemsnit 40 kg mindre affald pr husstand. Dette er en af konklusionerne i Miljøstyrelsens kortlægning af gebyrstrukturer på affaldsområdet. Projektet er en del af ressourcestrategien, og har et to-delt sigte, dels at etablere et overblik over ordninger og gebyrer på affaldsområdet, dels at foretage en kortlægning og analyse af i hvilket omfang gebyrer og services skaber incitamenter til øget genanvendelse blandt husholdninger og virksomheder.

For særligt husholdningerne er der i analysen blevet fokuseret på kommunernes serviceniveau, herunder om fraktioner er en del af en hente- eller bringeordning.
 
For husholdningsaffaldet er de mest markante konklusioner følgende:
 - At der alt andet lige genanvendes mindre i kommuner, der er medejer af et kommunalt forbrændingsanlæg. For kommuner, der er medejer af et forbrændingsanlæg, genanvender husholdningerne i gennemsnit 40kg mindre affald om året.
- At gebyrets størrelse ikke har sammenhæng med mængden af affald
- At en ekstra henteordning i gennemsnit giver 9 kg ekstra genanvendt affald per hustand pr år, hvilket svarer til en gennemsnitsstigning på 16%.
- At sammenholder man mængden af dagrenovation pr hustand i 2013 med volumen på beholderne ses ingen signifikant sammenhæng. Altså er der ingen sammenhæng mellem en mindre spand til restaffald og mængden til genanvendelse, hvilket man ellers ville have forventet. Konklusionen gælder både for etageejendomme og enfamiliehuse.
- At der er en svag negativ sammenhæng mellem befolkningstætheden og genanvendelsen. Ydermere viser analysen, at der ikke er sammenhæng mellem antallet af genbrugspladser pr. km2 og højere genanvendelse.
- At der genanvendes mere på Sjælland, mindre i Jylland og mindst på Fyn.Som led i analysen er sammenhængen mellem højere serviceniveau, via henteordninger og genanvendelsen undersøgt, og her ses en svag positiv sammenhæng. Derimod viser det sig, at der er en signifikant sammenhæng i antallet af henteordninger, som kommunerne tilbyder, og den genanvendte mængde pr husholdning.

For erhvervsaffald viser analysen, at genbrugspladsgebyret har en klar betydning for virksomhedernes incitament til at tilmelde sig en kommunal genbrugsordning. Endvidere viser analysen, at der i tyndere befolkede områder er en større andel af virksomheder, der er tilmeldt den kommunale ordning, hvilket anses for at have en sammenhæng at konkurrencepresset fra de private aftagere af genanvendeligt affald er svagere i mindre tæt befolkede områder, hvor det også antages, at der generelt er færre virksomheder.

Analysen kan findes her på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.