Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Tidsfrister for annoncering af lukning af forbrændingsanlæg

16. april 2024
Tidsfrister for annoncering af lukning af forbrændingsanlæg
Minister henstiller til, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har den 18. marts 2024 stillet følgende spørgsmål, som er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG), til Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard:

”Vil ministeren redegøre for, hvor lang tid i forvejen eventuelle lukninger af affaldsforbrændingsanlæg skal annonceres af aktørerne og godkendes af myndighederne? Der henvises til L 115, folketingsåret 2022-23 (2. samling).”

Hertil svarer ministeren følgende:

"Nedbringelse af kapaciteten i affaldsforbrændingssektoren sker ved statslig tilladelse efter lov om elforsyning, såfremt anlægget er et kraftvarmeværk med en eleffekt over 25 MW. Den statslige tilladelse er delegeret til Energistyrelsen. Såfremt anlægget er et kraftvarmeværk med en eleffekt under 25 MW eller et rent varmeproducerende anlæg sker nedbringelse af kapaciteten ved kommunal projektgodkendelse efter lov om varmeforsyning. Ved lukning af et affaldsforbrændingsanlæg vil der skulle tages hensyn til forsyningssikkerheden, hvilket også omfatter økonomiske konsekvenser for varmeforbrugerne. Det vil være op til en konkret vurdering, hvornår forsyningssikkerheden er sikret i en sådan grad, at et anlæg kan lukkes. Det er derfor ikke muligt på forhånd at oplyse tidshorisonten for lukning af et anlæg, herunder hvornår det vil skulle annonceres af aktørerne.

Der er ikke i hverken varmeforsyningsloven eller elforsyningsloven fastsat regler for, hvor lang tid hhv. kommunalbestyrelsen og Energistyrelsen har til sagsbehandling af en anmodning om lukning af et affaldsforbrændingsanlæg. Det følger imidlertid af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud.”


Du kan læse spørgsmål og svar i sin helhed ved at trykke hér.

Læs mere i vidensbanken

Affaldsforbrænding
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.