Nyhed: Tekstilforskere adresserer plast-elefanten i rummet

En ny norsk rapport tager fat på den vækst i mængden af produceret tøj, som vi har set gennem de seneste tyve år og de udfordringer, som det medfører. Udgangspunktet for arbejdet er, at den globale befolkning voksede med 20% i perioden fra 2000 til 2015, mens den globale tøjproduktion i samme periode blev fordoblet – altså en betydelig relativ stigning i markedsførte mængder af tekstilprodukter. Disse stigende markedsførte mængder betyder, at en hel del tøj ender med at blive kasseret førend det reelt er udtjent. Samtidig viser en række nylige undersøgelser, at den markante stigning i produktion korrelerer med stigningen i anvendelse af syntetiske fibre i tekstilprodukter. Det er denne samlede udfordring, som forfatterne til den nye undersøgelse kalder ”plast-elefanten i rummet”.

Med udgangspunkt i denne udfordring, har man gransket en række strategier for bæredygtige tekstiler, for at forstå om disse strategier adresserer de stigende produktionsmængder og, i så fald, hvordan.

Bæredygtighedsstrategier adresserer ikke det egentlige problem
Den helt overordnede konklusion på undersøgelsen er, at de identificerede strategier ikke adresserer hverken produktionsmængder eller den såkaldte ”plastificering” af vores tøj og tekstiler. I de strategier, hvor mængder faktisk adresseres som en udfordring, er fokus på stigningerne i forbrugs- eller affaldsmængder – og ikke på produktionsmængder. Generelt er idéen i mange af strategierne i stedet, at øget materialeeffektivisering, eliminering affald i produktionsleddet, mere holdbare produkter, cirkulære produkter samt ændrede forbrugsvaner vil løse vores udfordringer. Men ifølge forfatterne er dette ikke vejen frem, idet disse tiltag ikke vil reducere de producerede mængder og dermed heller ikke det egentlige problem, som muliggør, at der produceres massive mængder af produkter, som bortskaffes førend de reelt er udtjent. I forhold til produkternes stigende indhold af plast, betragter de undersøgte strategier det primært som et problem set ift. fremtidig forsyning og den manglende mulighed for bionedbrydelighed og igen ikke som et centralt element i at muliggøre overproduktion.

Vi skal tænke omvendt
Netop fordi strategierne fokuserer på forbrug og affaldsmængder frem for de producerede mængder, bliver de foreslåede løsninger i strategierne derefter. Ifølge rapportens forfattere betyder det, at man ikke tager fat om nældens rod, hvilket medfører en helt urealistisk tro på, at justeringer på proces- og produktionsniveau vil muliggøre en absolut afkobling mellem økonomisk (og produktionsmæssig) vækst og de dertilhørende miljøskadelige effekter.

Forfatterne anbefaler derfor, at man i stedet vender rationalet på hovedet og sætter en begrænsning for, hvor meget der kan sættes på markedet. Hvis det sker, vil det få en positiv indflydelse på tøjets holdbarhed og levetid, hvorefter også reparations- og andre levetidsforlængende forretningsmodeller vil blive mere profitable og attraktive. Endelig vil færre produkter med syntetiske fibre samt lavere indhold af syntetiske fibre i de produkter, der har et indhold af sådanne, også betyde, at der produceres færre enheder.

Således anbefales det, at fremtidige strategier for bæredygtighed inden for tekstilområdet fokuserer på færre producerede enheder og mindre indhold af plast i produktionen.

Læs mere
Du kan læse hele rapporten ”The Plastic Elephant: overproduction and synthetic fibres in sustainable textile strategies” her.