Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Tekstiler, der både gavner klimaet og forretningen?

30. november 2023
Tekstiler, der både gavner klimaet og forretningen?
En ny rapport ser nærmere på, hvordan producenter kan opfylde klimamål, og vækste deres forretning, med udgangspunkt i deres materialestrategi.

Mere specifikt kigger den nye undersøgelse nærmere på, hvilke udfordringer og muligheder, som mode- og beklædningsvirksomheder møder, når de arbejder med at opfylde klimamål gennem materialevalg og -strategier samt hvilken effekt deres valg vil have på den fremtidige indtjening. Udgangspunktet for undersøgelsen er en erkendelse af, at op til to tredjedele af virksomhedernes samlede klimaaftryk kan være et udslag af netop deres materialevalg, men også, at der ikke er noget entydigt svar på, hvad hverken ”mest bæredygtige” eller ”foretrukne” materialer er, når det handler om klimagasudledninger.

Baseret på de fem materialegrupper, der tilsammen tegner sig for det største klimagasaftryk i industrien, nemlig bomuld, uld, læder, menneskeskabte cellulosefibre og syntetiske materialer, har man derfor i stedet udarbejdet et såkaldt materialemanifest, der er rettet mod netop mode- og beklædningsvirksomheder og som består af seks grundprincipper:

  • Invester i, og integrer, fuld sporbarhed i værdikæden med henblik på at nedbringe risici og på at forstå materialernes påvirkning
  • Anvend en videnskabsbaseret tilgang for at forbedre beslutningstagning og tilgodese interessenter.
  • Diversificér materiale-portfolioen for at sprede risici og fremtidssikre produktionen
  • Lav en business case der skaber en trible-win – for brands, forsyningskæde og for naturen
  • Forstå at værdikæderelationer vil være afgørende for virksomhedens fremtid. Brug tid og energi på at pleje dem.
  • Sørg for, at viden, værktøjer og incitamenter er forankret gennem hele virksomheden

Ifølge forfatterne bag rapporten og manifestet bliver det afgørende, at mode- og beklædningsvirksomheder bekender sig til dette manifest allerede nu, hvis de vil sikre sig virksomhedens overlevelse. Til gengæld forudser de også, at der kan være betydelige økonomiske og klimamæssige gevinster at hente, hvis virksomhederne kommer hurtigt i gang.

Ud over selve manifestet byder rapporten også på en række overvejelser omkring den kommende regulering inden for området, udbud og efterspørgsel inden for bl.a. konventionelle, fornybare og genanvendte materialer samt eksempler på strategier for forskellige typer af brands.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Boston Consulting Group, Textile Exchange og Quantis.

Læs mere
Du kan finde hele rapporten ”Sustainable raw materials will drive profitability for fashion and apparel brands” her.

Læs mere i vidensbanken

Tekstiler
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.