Nyhed: Swedish Innovation Platform for Textile Sorting (Siptex) udgiver projektresultaterne

I løbet af projektets sidste fase blev Siptex, et automatiserede sorteringsanlæg for post-forbrugstekstiler i industriel skala, bygget hos SYSAV i Malmø. Siptex sorterer tekstilaffald uegnet til genbrug efter fibertype og farve. Tekstilerne belyses af NIR-lys, som reflekteres på forskellige måder afhængig af materialets fibertype. En sensor identificerer fibertypen ved sammenligning med referencespektre, og trykluft blæser tekstilet ind i den rigtige beholder. Ved hjælp af tre NIR/VIS-scanningsenheder kan anlægget programmeres til at sortere tre forskellige fraktioner på samme tid. En fjerde NIR/VIS scanningsenhed anvendes som et oprensningstrin, hvor materialet sorteres en anden gang for at opnå en højere sorteringskvalitet. Sensoren i hver scanningsenhed kan skelne mellem 16 forskellige fibertyper.

Ved fuld drift kan anlægget sortere op til 24.000 tons tekstiler hvert år, hvilket svarer til cirka 30 procent af de tekstiler, der smides ud i Sverige i samme periode. På nuværende tidspunkt kører anlægget i et arbejdsskifte med kapacitet til at sortere 6.500 tons tekstilaffald om året.

Sysav accepterer i dag forskellige kategorier af tekstilaffald til sortering på Siptex-anlægget, herunder f.eks.

• forsorteret post-consumer materiale, såsom ikke-genbruglige beklædningsgenstande;
• tekstiler fra industrien, såsom affald fra produktionen;
• post-consumer materiale fra industrien, såsom slidt arbejdstøj eller tekstilmateriale fra vaskerier.

Tekstilaffaldet, der sorteres på Siptex-anlægget, skal opfylde visse specifikationer, f.eks. modtages ikke:

• tekstiler, der er fugtige, snavsede, forurenede f.eks. ved maling, olie eller andre urenheder;
• produkter af flere lag og tekstilmaterialer, f.eks. forede beklædningsgenstande, dunjakker og puder;
• tekstilmateriale med enhver dimension større end 2 meter eller mindre end 0,2 meter.

Ud over sorteringsoptimering, kvalitetssikring og miljøvurdering fokuserede projektet på at definere og skabe fungerende markeder for højkvalitets Siptex-sorterede materialer. Projektet omfattede svenske tekstil- og modevirksomheder med globale værdikæder og der blev samarbejdet med både svenske og internationale virksomheder.

Fem forskellige output produkter med specifikt fiberindhold er blevet udviklet baseret på markedets efterspørgsel. Produkterne omtales som ReFab® af Sysav, hvilket står for ”Renewable Fabulous Fabric”.

ReFab-produkterne består af følgende fibermaterialer (efter vægt):

• 95 procent bomuld
• 70 procent bomuld
• 95 procent polyester
• 60 procent polyester
• 95 procent akryl

Ud over ReFab-produkterne kan specifikke fibre blandinger sorteres efter aftale med Sysav. Siptex tekstilsorteringen genererer også en del restfraktioner uden specificeret fiberindhold. Disse restfraktioner opbevares i dag hos Sysav med det formål at finde downcycling-løsninger, såsom klude eller isoleringsmateriale, frem for at sende dem til forbrænding.

Siptex-projektet har fokuseret på at udvikle og teste en prøvetagningsmetode til at tage repræsentative prøver fra baller af Siptex-sorterede materialer. Metoden består i at tage 15 boreprøver pr. balle, som shreddes og homogeniseres, inden de sendes til et certificeret laboratorium, hvor prøverne analyseres.

Metoden blev kombineret med regelmæssig manuel inspektion, hvor etiketter blev kontrolleret for at sikre, at produkterne opfylder kvalitetskravene. Uoverensstemmelser mellem tøjetiketter og faktisk fiberindhold blev også undersøgt. I fremtiden kan den visuelle undersøgelse af etiketter potentielt erstattes af en håndholdt NIR/VIS-enhed.

Projektet har vist, at det var mere vanskeligt, end forventet, at sortere i farver, hvilket derfor stadig er under udvikling. Kvalitetstest har derfor været fokuseret på fiberindhold og farlige kemi for at sikre, at REACH-lovgivningen overholdes. Analyserne afslørede, at tilstedeværelsen af ​​farlige kemikalier ikke var et problem, da alle prøverne, der er taget overholder grænseværdierne i REACH og mange af dem overholder også Øko-Tex-kriterierne for Oeko-Tex Standard 100 klasse 2, for artikler, der kommer i direkte kontakt med huden. På trods af de positive resultater kan de Siptex-sorterede materialer, grundet usikkerheden omkring sammensætningen af ​​indgående materiale, ikke certificeres med hensyn til farlige kemikalier. Rapporten peger på, at det tyder på, at de eventuelle farlige kemikalier er vasket ud af tekstiler under forbrugsfasen.

I projektet, er der ligeledes gennemført en LCA, hvor der ses på 4 scenarier, der afspejler værdikæder, der kan bruge Siptex-sorterede materialer:

• Bomulds-t-shirt lavet af 50 procent mekanisk genbrugsbomuld og 50 procent primær bomuld.
• Viscose t-shirt lavet af kemisk genbrugsbomuld.
• Sportstrøje lavet af kemisk genanvendt polyester.
• Sweater lavet af mekanisk genbrugsuld.

I analysen blev alle beklædningsgenstandes livscyklusstadier kortlagt, og flere miljø- og ressourcehensyn, dvs. påvirkningskategorier, blev undersøgt: klimaændringer, vandmangel, eutrofiering, arealanvendelse, fossile ressourcer, energiforbrug. Scenarier blev oprettet for at evaluere indflydelsen af ​​indsamlingsafstande og udtjente praksisser (forbrænding vs. en anden genanvendelsesloop). Alle beklædningsgenstande blev sammenlignet til identisk tøj lavet af primære ressourcer. Det viser sig, at der er klare fordele, hvis genanvendelse reduceres behovene for at udvinde jomfruelige ressourcer, i dette tilfælde dyrkning af bomuld, som er en ”tørstig” afgrøde og ofte dyrkes i tørre områder, hvor agerjord er en begrænset ressource. Der er dog ikke nødvendigvis fordele i alle påvirkningskategorier. For eksempel vedrørende klimaændringer: forskellen på 4 procent mellem genanvendelses- og benchmark-scenarier er inden for usikkerhedsintervallet, da bomuldsdyrkning generelt ikke er en vigtig klimapåvirkende bidragsyder.

Indsamlingen og sorteringen, inklusive den elektricitet, der bruges til at drive Siptex-anlægget, forårsager ubetydelig miljøpåvirkning fra et livscyklusperspektiv, men hvis indsamlingssystemet er afhængigt af, at borgerne selv skal aflevere der tekstiler i bil kan dette påvirke genanvendelsens klimakonkurrenceevne.

I rapporten finder man ligeledes projektets bud på næste skridt samt bud på politiske tiltag, der kan være med til at understøtte udviklingen,

Forskningsprojektet Siptex er finansieret af Sveriges Innovationsagentur Vinnova under deres challenge-driven innovation og af projektets øvrige partnere. Siptex er i dag ejet af affaldsselskabet SYSAV

Læs mere her:

Se hele rapporten her på IVL’s hjemmeside

Se hele specifikationslisten her på Sysavs hjemmeside