Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Se 10 gode virksomhedseksempler på indsamling af madaffald

04. juni 2015
Se 10 gode virksomhedseksempler på indsamling af madaffald
I Miljøstyrelsens nyligt publicerede rapport om videnindsamling og formidling af gode cases for indsamling af organisk affald i servicesektoren, kan man finde mange gode og forskellige ideer til, hvordan man kan samle sit madaffald ind. Eksemplerne spænder fra forebyggelse af madspild, over systemer til indsamling og brug af forskellige teknologier, til udnyttelse af madaffaldet til biogas.

Fælles for virksomheder er dog, at indsamlingen skal være nem og bekvem og skal kunne indgå i medarbejdernes daglige rutiner. Herudover er det også vigtigt, at løsningen også passer til den eksisterende logistik der er på arbejdspladsen.

Mange virksomheder sorterer deres madaffald, fordi de har et miljøcertificeringssystem i forvejen. Det er også vigtigt for dem at sortere affald korrekt på grund af hensyn til både miljø og økonomi.

Virksomhederne benytter sig overordnet af enten en beholder løsning eller en køkkenkværnsløsning.
For beholderløsningen sker indsamlingen ved, at madaffaldet smides i en beholder, spand eller container. Hvis madaffaldet indsamles uden emballage kan det anvendes direkte uden forbehandling til produktion af biogas med efterfølgende anvendelse af det afgassede materiale som gødning på markerne. Indsamles madaffaldet i emballagen er det nødvendigt med en forbehandling, hvor emballagen sorteres fra madaffaldet. Herefter kan madaffaldet anvendes i et biogasanlæg. Fælles for de valgte løsninger er, at virksomhederne opfatter dem som nemme og ikke mere besværlige end at smide madaffaldet ned til det forbrændingsegnede affald.

Ved brug af køkkenkværne bliver madaffaldet kværnet med direkte transport til biogasproduktion. Brugere af køkkenkværne fremhæver især den økonomiske gevinst, hvor kværnen kan afskrives over få år. Der er dog en række indkøringsproblemer, som bl.a. kan tilskrives en dårlig kvalitet af udstyres, installationen eller mange driftsstop, som betyder, at medarbejderne får mindre lyst til at benytte kværnen.

 De virksomheder, som er beskrevet i rapporten er:
- Dagrofa S-engros: Mad til Fødevarebanken minimerer mængden af organisk affald
- Dagli’ Brugsen: Vi kan lægge mad og emballage i den samme container
- LIDL: Farvekoder gør det nemmere at sortere
- JZ Tiggaliorfik, konditori: Ny container gjorde forskellen
- Hotel D’Angleterre: Affaldsmotorvej fra køkken til kælder
- Comwell Klarskovgaard: Den helt enkle løsning
- Hvidovre Hospital: Gennemtænkt fra start
- Et fælles kontordomicil i Odense: Fra køkkenkværn til kloak
- ReFood UK: Effektivt system til sortering, indsamling og behandling af madaffald samt afsætning af biogødning

Herudover er der beskrevet erfaringer fra Zero Waste, Minneapolis, MN, USA, hvor frivillige kræfter gør en forskel.

Find de gode cases I Miljøprojekt nr. 1708, 2015 her
 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.