Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.
Log indNyhed: Råd og vejledning om miljøvenlige indkøb af tekstiler er opdateret
På siden under råd og vejledning findes en video udarbejdet af Miljøstyrelsen og Planmiljø (nu: NORION CONSULT), der giver en kort introduktion til at komme i gang med at købe og behandle tekstiler mere miljøvenligt. Derudover gives der råd under følgende tre overskrifter:
- Læn jer op ad eksisterende krav til tekstiler, herunder kan blandt andet Svanemærkets kriterier, EU-Blomstens kriterier eller EU’s Green Public Procurement (GPP) kriterierne
- Køb miljømærkede tekstiler
- Udvis rettidig omhu med henblik på genanvendelse og genbrug
Under afsnittet ”udvis rettidigt omhu med henblik på genanvendelse og genbrug” fremgår det, at der er et væsentligt potentiale i genbrug og genanvendelse af tekstiler. Omkring 55% af alle tekstiler, der sættes på markedet i Danmark, bliver ikke indsamlet med henblik på genbrug eller genanvendelse. For at sikre bedre muligheder for øget genbrug og genanvendelse, er det derfor afgørende, at virksomheder overvejer, hvad der skal ske med tekstilerne efter endt brug. Derfor gives der råd om, at virksomheder fx indgår en markedsdialog, finder en leverandør, der sikrer, at produktet kan genbruges eller går i dialog med velgørende organisationer, der kan videresælge tekstiler på verdensmarkederne.
I den medfølgende video gives der andre råd om fx at undgå tryk på arbejdstøjet samt indføre genbrugsordningen inden for virksomheden så nye medarbejdere for udleveret genbrugsuniformer etc.
Læs mere her på Den Ansvarlige Indkøbers hjemmeside
Se EU's Green Public Procurement kriterier her