Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Potentialer i opbygning af hampeindustri til tekstil i Danmark

23. september 2021
Potentialer i opbygning af hampeindustri til tekstil i Danmark
Et nyt MUDP-projekt konkluderer, at en dansk hampeindustri til tekstil har et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale, i en branche, der omsætter for mere end 6 mia. EUR, alene i DK.

Målet i projektet har været at bane vejen for en kommende nordisk produktion af bæredygtige hampetekstiler af slidstærke, bæredygtige højkvalitets metervarer baseret på dansk producerede hampefibre.

Hamp kan dyrkes med lavt input af kemikalier eller dyrkes økologisk i Danmark og i det øvrige Europa, og har et stort udbyttepotentiale. Samtidig kan hele planten udnyttes, idet frø og blade kan udnyttes til fødevarer og højværdistoffer til bl.a. medicinsk anvendelse. Hamp er endvidere en plante med stærke tekstilfibre, som giver lang holdbarhed af tekstilet, og anses for et bæredygtigt alternativ til tekstilbranchens udfordringer.

Projektrapporten beskriver arbejdet med udvikling af et koncept for fremstilling af tekstiler i Norden ud fra bæredygtige råvarer som hamp. Der tages udgangspunkt i anvendelse af bl.a. enzymatiske metoder til at frilægge hampefibre til tekstile fibre, men også hydrothermale metoder er testet.

Af projektrapport fremgår det, at produktionen af lange hampefibre er stort set ikke eksisterende i Europa i dag, men outsourcet til især Kina, og produceres ved en ikke-transparent ej heller bæredygtig måde med højt forbrug af kemikalier, vand og energi. Årsagen er, at de tidligere hampeforarbejdningsanlæg i Europa var baseret på gammeldags produktionsmetoder med brug af megen arbejdskraft. Med de forbedrede metoder, som udvikles i projektet, vil vejen henimod en rentabel produktion af hampetekstiler i Danmark være nærmere målet.

Det fremgår af rapporten, at hvis det skal lykkes at trække en produktion af hampetekstiler til Danmark/Norden, er der mange led i hele værdikæden, hvor der skal sættes ind – lige fra bjergning af hamperåvaren, kontrol af rødningsprocessen – en skalerbar miljørigtig skættemetode og forbedring af spindeprocessen mm. Hovedopgaven er at nytænke såvel som strømline forarbejdningsprocesserne i hele værdikæden fra mark til slutprodukt – og knytte de relevante virksomheder og aktører sammen i et fælles konsortium, der har til formål at løse udfordringerne.

I projektet er der blandt andet udviklet nye prototyper af nonwoven hampemåtter til tekstile formål baseret på hampefibre, som ikke kan spindes, og dermed er affald fra hampetekstilprocessen. Nonwoven hampemåtterne er testet som bl.a. frakker, frakkefoer, accessories mm. med succes.

Baggrundsmateriale:
Du kan læse hele projektrapporten her på Miljøstyrelsens hjemmeside 

Læs mere i vidensbanken

Tekstiler
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.