Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Plastikalderen - ny podcastserie om plast

23. maj 2023
Plastikalderen - ny podcastserie om plast
Miljøstyrelsen står bag podcastserien ”Plastikalderen”, der har til formål at fortælle hele historien om det allestedsnærværende materiale. Serien undersøger fortiden, nutiden og fremtiden for plast.

På Miljøstyrelsens hjemmeside fremgår det, at serien spænder over plast som et vidunderprodukt, der kunne løse alverdens udfordringer - over miljøforurening, mikroplast og CO2-aftryk - til det uundgåelige spørgsmål: Hvilken rolle kommer plastik til at spille i fremtiden?

Episode 1 ”Plastic Fantastic” har følgende teaser: ”Fra plastik bliver opfundet, går der ikke mange år, før det indtager forbrugernes hjem som en verdensomspændende succes. Det gør livet lettere, smartere og mere farverigt. Ja kort sagt, så forandrer det menneskets måde at leve på. Kom med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor plastik blev fantastisk” 

Episode 2 ”Vi drukner i plastik” har følgende teaser: ” Plastik er overalt omkring os. På godt og ondt. Med vores gigantiske plastikforbrug er der fulgt mange konsekvenser, og dem mærker vi for alvor i dag: For naturen flyder over med plastik. Plastik er blevet påvist i både dyre- og menneskekroppe. Og samtidig er materialet et miljøbelastende produkt lavet af olie.”

Episode 3 ”Fremtidens plastik” har følgende teaser: ” Hvordan kommer man et materiale til livs, som menneskeheden ikke kan leve uden? Det er nok ikke realistisk at forestille sig en verden helt uden plastik, men en ting er sikkert: Kurven for vores enorme plastikforbrug skal knækkes. 

Heldigvis er mange forbrugere, virksomheder og samfund indstillet på at ændre måden, vi bruger plastik på - og i disse år sker der mange spændende tiltag, som skal være med til at ændre udviklingen.”

Lyt til podcast-serien her på Miljøstyrelsens hjemmeside

Læs mere i vidensbanken

Plast

Tags

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.