Nyhed: Otte affaldsprodukter, der giver kommunerne hovedpine

Det kommunale husholdningsaffald udgør i øjeblikket 27% af alt affald, der produceres i Europa (når der ses bort fra mineralsk affald). Husholdningsaffaldet har en kompleks karakter, som dels skyldes dets sammensætning og dels at det genereres ved mange forskellige kilder. Samtidig hænger det uløseligt sammen med private forbrugsmønstre, hvilket har givet det en ganske central plads i det politiske arbejde. Det har bl.a. betydet, at man i EU’s Affaldsrammedirektiv har krævet, at 60 % af alt kommunalt affald skal genanvendes inden 2030, mens EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi sigter mod, at mængderne af restaffald skal halveres inden 2030. I den forbindelse har Det Europæiske Miljøagentur vurderet, at selv hvis alle EU's medlemsstater skulle nå deres bindende mål om 60 % genanvendelse af restaffaldet inden 2030, så viser den nuværende udvikling, at vi i samme år vil have produceret mere end 23 mio. tons kommunalt restaffald for meget i forhold til at nå målet om at halvere netop denne affaldsfraktion. Skal målet om en halvering af mængderne nås, skal mindst 72 % af affaldet genanvendes – alternativt skal affaldsmængderne begynde at falde, hvilket der imidlertid ikke er udsigt til i de nuværende fremskrivninger.

Produkter, der giver kommunerne hovedpine
Med udgangspunkt i disse erkendelser sætter en ny rapport fokus på otte af de produktgrupper, der anses for at være særligt vanskelige at håndtere og som i øjeblikket ofte ender i restaffaldet, hvor de giver kommunerne betydelige udfordringer. De undersøgte produkter er: engangsbleer, biobaserede kopper, smarte tekstiler, produkter fremstillet af eller indeholdende ekspanderet polystyren (flamingo), produkter, der indeholder PFAS, møbler, madrasser og såkaldte multimateriale-produkter til børn (herunder legetøj og tilbehør til babyer og børn). Undersøgelsen gennemgår hver af de otte produktgrupper og præsenterer kort udfordringer og muligheder for dem hver især.

Der skal fokus på affaldsforebyggelsen
Den nye undersøgelse påpeger, ikke overraskende, at den største miljøgevinst kan hentes, hvis vi helt forebygger, at affaldet nogensinde genereres, men også, at den reduktion af affaldet, der er nødvendig for at opfylde de føromtalte mål, vil kræve nogle meget ambitiøse affaldsforebyggelsesforanstaltninger, der skal gennemføres på både EU-plan og i medlemsstaterne. Rapporten påpeger også, at de fleste produkter har brug for et nyt design, der fordrer øget cirkularitet, herunder forlængelse af levetiden gennem bedre holdbarhed og reparation. Samtidig forventes øget information om, at produkter kan repareres, støtte til flere reparationscaféer samt bedre tilgængelighed af retningslinjer for reparation, at kunne være vigtige levetidsforlængende, og dermed affaldsforebyggende, tiltag, som i de fleste tilfælde også vil medføre en økonomisk besparelse for forbrugerne.

Producentansvar kan også være en mulighed
Det fremhæves også, at bedre sikring af sundheds- og sikkerhedsaspekter er en forudsætning for øget cirkularitet – særligt i forbindelse med produktkategorier, der indeholder PFAS og flammehæmmere som f.eks. tæpper, møbler, produkter, der indeholder eller er fremstillet af EPS og nedrivningsaffald. Men selvom der er sket en betydelig udvikling af mere sikre komponenter, forventes de farlige fraktioner fortsat at ende i restaffaldet, når udtjente produkter, der indeholder tidligere forbudte stoffer, når enden af deres levetid, hvorfor udfasningen kan blive ganske langvarig.

Endelig fremhæver undersøgelsen også, at det for nogle af disse affaldsstrømme (herunder bl.a. møbler og madrasser) ser ud til at ordninger med udvidet producentansvar vil kunne medføre bedre indsamlings- og genanvendelsesprocenter samt mulighed for at stimulere såkaldte opstrøms-tiltag som f.eks. design til forebyggelse og/eller genanvendelse.

Læs mere
Du kan læse mere i rapporten ”Headache fractions in mixed municipal waste”, som du finder her på Eionets hjemmeside.