Nyhed: Øget genanvendelse af plast? Ny inspiration kan hentes fra Sverige

God basis for udsortering af kofangere

Det svenske miljøinstitut, IVL, har netop udgivet tre rapporter, der på forskellig vis har undersøgt mulige veje mod øget genanvendelse af plast i Sverige. I det første forsøg har forskerne undersøgt mulighederne for at indsamle plast fra motorkøretøjer med henblik på genanvendelse. Mere specifikt har man, i samarbejde med en svensk genanvendelsesvirksomhed samt aktører fra den svenske bilindustri, testet demontering samt efterfølgende indsamling og videresalg af kofangere, med henblik på at undersøge forudsætningerne for en potentiel fremtidig national indsamlingsordning. Kort fortalt har projektet vist, at succesen af en sådan ordning vil bero på, hvor store mængder det vil være muligt at indsamle, hvor kosteffektiv en logistik man kan skabe omkring systemet samt, hvor vidt det vil være muligt at fordele værdiskabelsen over hele værdikæden gennem en ny forretningsmodel.

Projektet har også vist, at størrelsen på mængderne samt kvaliteten af det indsamlede materiale i høj grad afhænger af, at man lykkes med at etablere nogle gode arbejdsgange hos de enkelte værksteder og ophuggere. I den forbindelse har det vist sig vigtigt, at arbejdsgangene og de udsorterede mængder kvalitetssikres fra start og at man også undersøger den enkelte aktørs incitament til at udføre det ekstra stykke arbejde sådan, at man kan etablere en ordning, som alle kan finde meningsfuld. Under projektet er det nemlig bl.a. blevet tydeligt, at der er forskel på de økonomiske incitamenter for udsortering og oprensning hos hhv. mekanikere og autoophuggere, bl.a. fordi førstnævnte skal betale for at komme af med affaldet mens sidstnævnte modtager en (lille) præmie for at neddele det.

Det har ligeledes vist sig, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte bilmærker konstruerer og fastgør deres kofangere, hvilket betyder, at der har været stor forskel på, hvor meget tid aktørerne har skullet bruge på at rense kofangerne, bilmærkerne imellem. Projektrapporten præsenterer også et forslag til en enkel sorteringsvejledning for udsortering af kofangere i plast, men forfatterne pointerer, at en eventuel fremtidig vejledning bør indeholde specifikke vejledninger for de enkelte bilmærker med henblik på hurtigere håndtering. Et uventet resultat var i øvrigt, at man opdagede, at mange af de demonterede kofangere var egnede til direkte genbrug, hvilket fremtidige beregninger af mængderne i forhold til en national indsamlingsordning bør tage højde for, da denne løsning miljømæssigt vil være at foretrække frem for genanvendelse.

Uudnyttet potentiale for plastgulve
GBR Golvåtervinning er den svenske gulvbranches ordning for indsamling og genanvendelse af spild i forbindelse med installation af plastgulve. Ordningen har eksisteret i mange år, men alligevel udnyttes den ikke til fulde – både i forhold til indsamling samt i forhold til genanvendelse af de indsamlede mængder. I løbet af 2018 indsamlede man eksempelvis 334 ton igennem ordningen, men gulvbranchen vurderer, at der genereres fem gange så meget materiale, hvert år. Plastgulve er almindelige i det offentlige rum og ud over muligheden for i højere grad at genanvende det indsamlede materiale, har målet med dette andet projekt derfor også været at øge kendskabet til systemet blandt offentlige aktører samt at blive klogere på, hvad der skal til for at det kan udbredes.

Resultaterne af projektet viser, at der generelt er stor interesse for at anvende ordningen, men at kendskabet indtil nu ikke har været godt nok. Det anbefales derfor, at alle producenter, som allerede nu er tilsluttet ordningen, begynder at kommunikere om den til deres entreprenører og kunder idet kommunikationen indtil nu udelukkende har ligget hos brancheforeningen selv. Det anbefales ligeledes, at ordningen inkluderes som en del af det offentliges krav i forbindelse med byggeri, hvilket man eksempelvis kan vælge at gøre ved tage udgangspunkt i den vejledning, som er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet.

For at øge genanvendelsen af de indsamlede mængder har man i projektet ligeledes identificeret en række virksomheder i både Tyskland, Holland og Storbritannien, som kan genanvende visse typer plastgulve, herunder homogene gulve af PVC samt heterogene gulve af PVC med polyesterbagside. Det anbefales derfor også, at de svenske aktører etablerer en dialog med disse virksomheder samtidig med, at de svenske producenter begynder at indarbejde det genanvendte materiale i deres produkter således, at de også skaber en efterspørgsel efter de genanvendte materialer.

Nyt certifikat for genanvendelse
I et sidste projekt, har en gruppe forskere undersøgt, hvor vidt et genanvendelsescertifikat kan være med til at øge efterspørgslen efter genanvendt plast. Forskerne undersøgte forskellige muligheder og på baggrund af en grundig vurdering, samt efterfølgende dialog med aktører fra branchen, vurderede de, at et system bør indeholde følgende elementer:

• Et certifikat, som tildeles de plastproducenter, der producerer en højkvalitets råvare af plastaffald og som derfor skal belønnes med en økonomisk fordel
• En kvotepligt, der pålægges primærproducenten af plastprodukter således, at denne skal anvende en vis mængde genanvendt input samt
• En administrator, som man i det svenske tilfælde anbefaler skal være den svenske miljøstyrelse, Naturvårdsverket og som skal sikre kvaliteten i forbindelse med akkreditering og certifikater, inddrivelse af eventuelle bøder samt regulering af genanvendelseskvoterne.

Et sådant system kan ifølge forskerne være med til at øge efterspørgslen efter genanvendt plast, hvis al plast dækkes af ordningen, men med hensyntagen til, at der er forskellig mulighed for genanvendelse af forskellige plasttyper såvel som forskellige produktsegmenter.

Projektet har vist sig primært at gavne plastproducenterne samt den svenske sorterings- vaske- og genanvendelsesindustri, mens den for de primære produktproducenter samt grossister vil kunne vise sig at være en ulempe, hvis den introduceres på svensk niveau. Beskeden fra de aktører, der var involveret i projektet var da også, at man ønsker en sådan ordning introduceret på EU-niveau, men forskerne påpeger i den forbindelse, at man skal være opmærksom på, at det vil kunne betyde, at det kan blive en langstrakt og omfattende proces at få en sådan implementeret.

Læs mere
Du kan læse mere om de tre projekter ved at klikke på følgende tre links:

-Cirkulär fordonsplast

-Cirkulära plastgolv

-Materialåtervinningscertifikat för plast