Nyhed: Nyt svensk studie om kemisk genanvendelse af plast

Det overordnede mål med opgaven, der er blevet udført for det svenske Naturvårdsverket, var dels at undersøge mulige ressource- miljø- og klimamæssige effekter ved at etablere et anlæg for kemisk genanvendelse i Sverige, dels at undersøge hvilke typer plast, som den kemiske genanvendelse er mest relevant for, samt dels at undersøge hvilke udfordringer og muligheder der er i forbindelse med introduktion af kemisk genanvendelse af plast, herunder bl.a. sammenlignet med mekanisk genanvendelse.

I studiet refereres der til kemisk genanvendelse af plast som teknologier, der ved forskellige metoder, herunder eksempelvis varme eller opløsningsmidler, nedbryder plast til mindre molekyler eller til atomer, der herefter kan agere byggeklodser for ny plast. Mere specifikt er der i studiet beskrevet seks forskellige kategorier af teknologier, som i grove træk præsenteres i en rækkefølge der viser, hvilken grad af nedbrydning af polymererne, de medfører. Øverst ses således den mindste form for nedbrydning, mens der nederst er den største grad af nedbrydning af polymerstrukturerne: 

1. Opløsning 

2. Depolymerisering 

3. Solvolyse 

4. Pyrolyse 

5. Forgasning

6. CCU – Carbon Capture og udnyttelse

I undersøgelsen påpeges det, at forskellige teknologier er relevante for forskellige typer af plast og i en tabel i rapporten specificeres det, hvilke plasttyper, der med fordel kan behandles af hvilken teknologi. Generelt gælder det dog, at desto større flows, desto større potentiale. Derfor har det også været relevant at vurdere hvilke typer plast og hvor store mængder, der findes i hvilke dele af det svenske samfund. I undersøgelsen diskuteres også nogle af de udfordringer, der forekommer i forbindelse med genanvendelse af plast, som indeholder problematiske stoffer samt, hvad der kan gøres for at mindske, eller helt eliminere, udfordringen.

Det systemiske blik er afgørende
Undersøgelsen viste bl.a. også, at er der mange initiativer på vej inden for kemisk genanvendelse. Nogle få anlæg er i drift i lille skala, adskillige anlæg er under opbygning mens endnu flere er i design- eller planlægningsfasen.

Det svenske studie påpeger ligeledes, hvordan mekanisk og kemisk genanvendelse potentielt vil kunne supplere hinanden i et fremtidigt system. Mens den mekaniske genanvendelse kan anvendes til, relativt effektivt, at behandle plastaffald af en høj kvalitet med henblik på et output af en lidt lavere kvalitet, kan den kemiske genanvendelse, der til gengæld er noget mere ressourcekrævende, genanvende plasttyper af en lavere kvalitet, men med en højere kvalitet i outputtet. Samtidig spås den kemiske genanvendelse at kunne være med til at øge efterspørgslen efter genanvendte materialer og dermed også udbuddet af udsorteret plastaffald og på den måde være med til at bane vejen for både mekanisk og kemisk genanvendelse.

En af udfordringerne er ifølge det nye studie imidlertid, at kemisk genanvendelse fortsat er relativt nyt og at både lovgivning og infrastruktur er baseret på virgine input til produktionen samt herefter enten mekanisk genanvendelse eller forbrænding af plastaffaldet. I en række baggrundsinterviews til rapporten påpegede flere aktører inden for kemisk genanvendelse, at der mangler et langsigtet perspektiv og klarhed over feltet. Aktørerne efterspørger således langsigtede politiske løsninger, der sikrer, at produktionen styrer væk fra brugen af virgin plast, ligesom at de også efterspørger mere klare rammer for selve genanvendelsesvirksomhederne således, at der ikke kan herske tvivl om at den kemiske genanvendelse har en fremtid samt at man opererer på lige vilkår – ikke bare i Sverige, men som minimum også i resten af EU.

Læs mere
Du kan læse hele rapporten ”Kemisk åtrvinning av plast” ved at klikke på linket her