Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.
Log indNyhed: Nyt globalt online kursus om WEEE – tilmeldingen er åben
14. marts 2016
UNEP’s sekretariat for Basel, Rotterdam og Stockholm konventionerne samt World Resource Forum er gået sammen med et Belgisk universitet for at udbyde et globalt online kursus i håndtering af elektrisk og elektronisk affald (WEEE). Kurset starter den 4. april og er åbent for alle. Kursusdeltagere skal forvente at bruge ca. 35 timer på de fem kursusmoduler, men har også mulighed for at nøjes med at deltage i de moduler, som de finder mest interessante. Resultatet vil være kursusdeltagere, som:
- kender og forstår omfanget af WEEE samt de juridiske rammer for håndtering af WEEE i både en geografisk og faglig kontekst
- anerkender de miljømæssige, sundhedsmæssige og klimarelaterede risici som WEEE medfører, samt den potentielle værdi af WEEE
- kan forklare og anvende principperne bag en miljømæssig forsvarlig håndtering (ESM) af WEEE, samt designe bæredygtige løsninger, der kan reducere mængden af produkter, som bliver til WEEE
- kan udvikle projektforslag, der kan adressere udfordringer og muligheder inden for WEEE, og som kan demonstrere positive effekter på miljø, sundhed og klimaforandringer
- kan udføre konkrete aktiviteter med udgangspunkt i den tilegnede viden fra kurset, som kan bidrage til at øge bevidstheden om WEEE i den bredere offentlighed.
Læs mere om kurset og tilmeld dig her