Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nye forretningsmodeller skal fremme den cirkulære omstilling

29. september 2021
Nye forretningsmodeller skal fremme den cirkulære omstilling
En ny rapport demonstrerer, hvordan de nye ”produkt-som-service” forretningsmodeller, som er baseret på både marked, vækst og teknologi, kan blive et vigtigt redskab i den cirkulære omstilling.

Den nye rapport, der er skrevet af det internationalt anerkendte konsulenthus Systemiq, gennemgår mulighederne og fordelene ved ”produkt-som-en-service”-modellerne (eller XaaS, som de betegnes i rapporten), som i denne sammenhæng er modeller, der kombinerer håndgribelige produkter og immaterielle tjenester, så de i fællesskab er i stand til at tilfredsstille slutbrugerens behov. I XaaS-modellerne opretholder producenterne typisk ejerskab og ansvar for produkterne, hvilket giver dem incitament til at arbejde med hele livscyklus og dermed også til at implementere cirkulære strategier, herunder design til lang levetid og til cirkularitet, intensivering af brugsfasen, vedligeholdelse, reparation, genbrug, genfremstilling, renovering og genanvendelse.

Baggrunden for at bringe fornyet energi til disse modeller er en erkendelse af, at det vil kræve langt mere ressourceeffektive produktionsmetoder samt et stærkt dematerialiseret forbrug, hvis vi skal nå de klimarelaterede mål, som vi har sat os. At opnå Paris-målet vil ifølge rapporten kræve reel afkobling mellem økonomisk velstand og ressourceforbrug, hvilket altså vil kræve fokus på ressourceproduktivitet og servicesystemer, idet de kan anvendes som midler til at opnå en cirkulær økonomi. Den globale markedsdynamik og stigende konkurrenceevne forstærker samtidig behovet for at designe mere produktive og serviceorienterede systemer, som skal kunne tilfredsstille kundernes behov til enhver tid, hvilket giver endnu et skub til denne type af modeller. Ifølge rapporten er XaaS-modellerne en stærk og klimavenlig løsning, der kan levere både miljømæssige fordele og mere økonomisk værdi.

For at indhente både økonomiske og miljømæssige fordele, skal XaaS systemerne designes med udgangspunkt i fire centrale designprincipper:

-Design af bæredygtigt værditilbud: fundamentet for XaaS strategien skal være en kombination af forbrugerens behov og en ambition om systemets samlede påvirkning 

-Design af forretningsmodel og økonomi: fokus på den grundlæggende forretningsmodel samt den økonomiske opsætning og risikostyring.

-Design af produkt- og driftsmodel: det er ikke nok ”bare” at ændre forretningsmodel. Modellen skal adressere produkter og håndtering, så TCO (total cost of ownership) nedbringes og de miljømæssige gevinster maksimeres

-Design af økosystem: etablering af interne og eksterne strukturer, der kan håndtere både ressource- og informations flows.

Hvis omstillingen skal ske,skal økosystemerne fremmes gennem digitale teknologier, politisk støtte samt handling fra industrien selv. I rapporten præsenteres tre konkrete case-eksempler (biler, maskineri og hårde hvidevarer), som både kvantificerer genvinsterne og giver eksempler på, hvad der skal til for at lykkes med XaaS-modeller.

Læs mere
Du kan læse meget mere i rapporten ”Everything as a service – XaaS. How businesses can thrive in the age of climate change and digitalization”.

Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.