Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nye data for affaldsgenerering og -behandling i Europa

29. marts 2016
Nye data for affaldsgenerering og -behandling i Europa
Danmark er fortsat i toppen i forhold til mængden af genereret affald og er samtidig et af de lande, med den største stigning inden for genererede mængder over tid. Den danske andel af affald sendt til forbrænding er fortsat høj, mens andelen af affald sendt til genanvendelse ligger på niveau med det europæiske gennemsnit.

Danmark sakker bagud i forhold til reduktion af mængderne
Eurostat har netop offentliggjort nye data for affald. Dataene er samlet i en rapport, som adresserer både affaldsgenerering og affaldsbehandling i de europæiske lande til og med 2014. Dataene viser, at een gennemsnitlige europæer genererede i 2014 475 kg affald, hvilket er en reduktion på omkring 10 % set i forhold til 2002, hvor mængderne toppede med 527 kg/cap.

Danmark ligger stadig helt i toppen i forhold til genererede mængder med hele 759 kg genereret affald/cap i 2014, hvilket er betydeligt mere end både Cypern og Tyskland, der, til trods for deres 2. og 3. plads, begge lå på et niveau under 600 kg/cap. Dette markante danske forspring skal dog ses i lyset af, at der er forskel på, hvordan de indrapporterede mængder opgøres landene imellem.

Set i forhold til udviklingen over tid er Danmark imidlertid også det land i Europa, som har øget mængden af genereret affald mest. Mellem 2004 og 2014 øgede vi mængderne med mere end 22 % svarende til 139 kg/cap. I lande som Irland, Storbritannien, Spanien og Island er det over samme periode lykkedes dem at reducere de genererede mængder affald.

Det samlede gennemsnit for affaldsgenerering inden for Europa er siden 2007 faldet, og er nu under niveauet fra midten af 1990’erne.

Danmark fortsat bedst til forbrænding
Ifølge de nye data genanvender og komposterer Danmark 44 % af de samlede mængder affald og ligger dermed, sammen med Norge, på en delt 12. plads på listen over hvilke af de europæiske lande, der genanvender og komposterer den største andel af deres affald. Dette er på samme niveau som det europæiske gennemsnit. I toppen af listen ligger Tyskland med 64 %, Slovenien med 61 % og Østrig med 58 %, efterfulgt af Belgien, Schweitz, Holland, Sverige, Luxembourg, Italien, Storbritannien og Island.

Ikke overraskende bliver mere end halvdelen (54%) af de danske affaldsmængder fortsat sendt til forbrænding mens 1 % deponeres.

 

Læs pressemeddelelsen fra Eurostat her samt Eurostats opgørelse over de nye data her

 

 

Læs mere i vidensbanken

Data & statistikker
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.