Nyhed: Ny MST-rapport om beregning af genanvendelsesprocent

Miljøprojekt 2127 er resultatet af en undersøgelse af muligheden for at spore husholdnings- og husholdningslignende affald fra indsamling til genanvendelse for at kunne opgøre, hvor meget der genanvendes.

EU’s reviderede affaldsdirektiv og emballagedirektiv stiller nye og ambitiøse krav til, at mere af det indsamlede affald skal genanvendes. Hvor beregningspunktet for genanvendelse hidtil har været ved ”indsamlet til genanvendelse”, skal man fremover kunne spore genanvendelse af affaldet helt til den endelige råvare – inklusive tab i de forskellige led.

Derved skal det være muligt at opgøre, hvor meget af det affald, der er indsamlet til genanvendelse, der reelt genanvendes, og hvor meget der f.eks. forbrændes. Med de reviderede direktiver, skal graden af genanvendelse i de forskellige led så̊ vidt muligt måles, men det er tilladt at beregne den endelige genanvendelse ved brug af gennemsnitlige tabsrater fra de steder i genanvendelseskæden, hvor det ikke er muligt at spore affaldet længere.

Formålet med projektet har været at identificere, hvor langt man via den eksisterende registrering af affaldet kan spore husholdnings- og husholdningslignende affald mod genanvendelse, og hvor i genanvendelseskæderne gennemsnitlige tabsrater evt. skal bruges for at kunne opgøre genanvendelsen af affaldet. Projektet har undersøgt muligheder for at spore vha. af estimater eller beregninger gennem dialog med virksomheder, der enten indsamler, sorterer eller oparbejder en eller flere af affaldsfraktionerne papir, pap, glas, metal, plastik, træ og tekstiler, som projektet er afgrænset til at undersøge.

Den væsentligste udfordring i forhold til at måle, hvor meget husholdnings- og husholdningslignende affald, der reelt genanvendes, består i, at denne affaldstype hos affaldsaktørerne ofte behandles med affald fra andre kilder. Materiale, der tabes eller udsorteres under forberedelse til genanvendelse, kan dermed ikke opgøres helt præcist i forhold til, om det stammer fra husholdninger eller andre kilder. Dette medfører usikkerhed i opgørelserne - især hvor sammensætningen af husholdnings- og husholdningslignende affald er væsentlig forskellig fra affald fra f.eks. industrivirksomheder, som affaldet behandles sammen med.

Grundet sammenblanding med andet affald, er det hovedparten af de interviewede finsorterings- og oparbejdningsanlægs vurdering, at de ikke kan angive, hvor stor en del af det husholdnings- og husholdningslignende affald, der genanvendes, uden at dette er baseret på estimater.

Det er overordnet konkluderet, at sammenblandingen med andet affald end husholdnings- og husholdningslignende affald sker i forbindelse med finsorteringen. Der er dog gennem interviews med de forskellige affaldsaktører fundet nogen variation mellem de forskellige undersøgte fraktioner, og for nogle fraktioner afhænger det af hvilke virksomheder, der behandler affaldet.

Da det i de reviderede EU-direktiver tillades, at der anvendes gennemsnitlige tabsrater, hvor det ikke længere er muligt at opgøre genanvendelse af husholdnings- og husholdningslignende affald separat, kan disse være relevante i forhold til at tilvejebringe det nødvendige grundlag for opgørelse af genanvendelse af denne affaldstype fremover.

Projektet er udført for Miljøstyrelsen af Rambøll i perioden oktober 2019 til februar 2020.