Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Ny metode skal vurdere europæernes rejse mod mere bæredygtigt forbrug og produktion

27. marts 2020
Ny metode skal vurdere europæernes rejse mod mere bæredygtigt forbrug og produktion

De første resultater viser, at gennemsnitseuropæeren er nettoimportør af negative miljøpåvirkninger.

Forbrugsgoder bliver betragtet som en af de primære kilder til negative miljøpåvirkninger. Den europæiske kommission betragter det derfor som afgørende at blive i stand til at adressere status, samt udviklingen, inden for netop forbrugsgodernes miljøpåvirkninger, i forhold til unionens samlede arbejde mod at opfylde bl.a. FN’s bæredygtighedsmål, herunder især mål nummer 12 (bæredygtigt forbrug og produktion) samt nummer 8 (bæredygtig økonomisk vækst).

Den europæiske forskningsenhed Joint Research Centre er derfor blevet bedt om at udarbejde indikatorer, der skal vurdere miljøpåvirkningerne af det europæiske forbrug. Arbejdet har resulteret i to indikatorer, der, med udgangspunkt i livscyklusvurderinger, måler hhv. forbrugerens fodaftryk og forbrugsfodaftryk (de samlede miljøpåvirkninger, der kan relateres til forbrug af varer og tjenester, inklusive handel).

Målet med at udarbejde de to indikatorer har altså været at blive i stand til at vurdere udviklingen inden for bæredygtigt forbrug og produktion samt at kunne spore udviklingen i forhold til at afkoble økonomisk vækst fra miljømæssige påvirkninger. Samtidig skal metoden kunne anvendes til at teste forskellige innovationsscenarier forskellige steder i værdikæden. Forskerne har udviklet en metode, der, med udgangspunkt i 16 forskellige miljøpåvirkninger, betragter spørgsmålet ud fra tre forskellige perspektiver:

  • produktgruppeniveau (slutforbrugerproduktet),
  • forbrugskategoriniveau (fødevarer, mobilitet, bolig, husholdningsartikler og apparater) samt
  • for den gennemsnitlige europæiske forbruger

Den overordnede vurdering af den europæiske udvikling, som både kan foretages på medlemsstatsniveau samt på fælleseuropæisk niveau, er en vægtning af de 16 forskellige miljøpåvirkninger.

Det nuværende europæiske forbrug er ikke bæredygtigt – til trods for, at man ser en afkobling

Med udgangspunkt i den metode, som forskerne har udviklet, er den overordnede konklusion på det nuværende forbrug, at de europæiske forbrugere er ”nettoimportør af negative miljøpåvirkninger”. Med det mener man, at forbrugsfodaftrykket er højere end det fodaftryk, som genereres inden for de europæiske grænser.

Som det også tidligere er vist, med udgangspunkt i andre typer af metoder, viser resultaterne, at miljøeffekterne fra den gennemsnitlige europæiske borgers nuværende forbrug generelt ligger uden for de ”sikre grænser” for bæredygtighed. Af de i alt 16 forskellige miljøpåvirkningskategorier gælder det særligt for klimaforandringer, ressourceforbrug (fossile brændsler, mineraler og metaller), eutrofiering af ferskvand, fotokemisk ozondannelse, arealanvendelse samt partikeludledning. Til trods for at robustheden af data varierer inden for de forskellige kategorier gælder det generelt, at miljøpåvirkningerne for de fleste kategorier er tæt på (eller har overskredet) de planetære grænser.

Generelt ser man dog, at der i perioden 2000-2014 er sket en afkobling fra den økonomiske vækst og også, en absolut afkobling inden for flere indikatorer. For de enkelte medlemsstater ses det helt overordnet, at man i lande som Frankrig, UK og Belgien kan se en afkobling fra den økonomiske vækst på stort set alle indikatorer, mens Danmark også ligger i den gode ende for mange indikatorer.

Læs mere

Du kan læse om selve metoden samt en lang række detaljerede resultater i rapporten ”Consumption and consumer footprint. Methodology and results: Indicators and assessment of the environmental impact of European consumption” her.

Læs mere i vidensbanken

LCA
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.