Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny måde at samarbejde på skal sikre bedre og mere genanvendelse af byggeaffald

29. januar 2017
Ny måde at samarbejde på skal sikre bedre og mere genanvendelse af byggeaffald
Et nyt partnerskab mellem private virksomheder og det offentlige skal sikre bedre og mere genanvendelse af byggeaffaldet, så det i sidste ende kan anvendes til nybyggerier.

En ny måde at samarbejde på og nye metoder til bl.a. kortlægning og nedtagning af ressourcerne i byggeri og anlæg skal sikre den bedst mulige kvalitet af materialerne til genbrug og genanvendelse.

Det er Klyngeorganisationen CLEAN, der i samarbejde med offentlige aktører udbyder tre bygninger, der står foran at skulle nedrives. For at sikre høj kvalitet i materialer til genbrug og genanvendelse skal nye metoder og teknologier til bl.a. kortlægning og nedtagning udvikles i demonstrationsprojekterne. Dette skal ske gennem tæt samarbejde mellem de involverede aktører i værdikæden. CLEAN og tre offentlige aktører har udbudt 3,9 mio. kr. i et offentligt udbud for at få de private virksomheder med meget forskellige kompetencer til at gå sammen i partnerskab til at drive projektet. 

Det er virksomhederne RGS90, Søndergaard Nedrivning samt DJ Miljø og Geoteknik, der har vundet opgaven, som omfatter nedrivning af tre offentlige bygninger i hhv. København, Kolding og Faxe. 

Det ligger endvidere i projektet, at de tre offentlige aktører frem over påtager sig et større ansvar for lokal genanvendelse ved at planlægge nedrivninger, så potentielle materialer kan gå til lokale nybyggerier.

Kan de nedrevne byggematerialer ikke anvendes med det samme, vil partnerskabet anvende ressourcehoteller rundt om i landet. Ressourcehotellerne skal opbevare de nedrevne materialer til senere brug, hvor kommuner og aktører i byggebranchen via en online platform kan få et overblik over, hvilke materialer der er på lager, så flere materialer kan udnyttes.

Det er håbet, at partnerskabet baner vejen for en ny dansk – og miljøvenlig – eksportsucces. 40 pct. af verdens råstoffer bliver brugt af byggesektoren. Alene de seneste tre år har fx Kina brugt mere beton, end USA gjorde i hele det 20. århundrede. 

Fakta om projektet:

De tre bygherrer er: 

  • Amager Ressourcecenter, der skal have genanvendt 15.000 tons beton.
  • Kolding Kommune, der skal have nedrevet en tidligere kaserne og står med mere end 6.700 ton byggematerialer.
  • Faxe Kommune, der skal rive en tidligere ungdomsklub ned og får omkring 2.000 tons byggematerialer.

Projektet er finansieret af Grøn Omstillingsfond og Region Sjælland.

For yderligere oplysninger om projektet - se her 

Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.