Nyhed: Nordiske erfaringer med udvidet producentansvar

Af rapporten fremgår det, at landene har forskellige problemstillinger relateret til EPR-systemer. Udfordringerne omfatter administrative byrder, uklare definitioner og roller og begrænset indflydelse på opstrømsforhold såsom produktdesign og affaldsgenerering. Barrierer for implementering af EPR omfatter også økonomiske- og informationsansvar. Derudover fremhæves det, at gebyrstrukturen og indberetningsforpligtelserne er forskellige mellem de nordiske lande, hvilket gør overholdelse kompliceret og ressourcekrævende for internationale producenter.

Samlet set peges der på, at samarbejdet mellem producenter, kommuner og producentansvarsorganisationer, koblet med gennemsigtige systemer er afgørende faktorer for effektiv implementering af EPR-ordninger - så længe ansvaret er afklaret, og de økonomiske modeller er forhandlet og accepteret af alle parter.

Det konkluderes, at systemer, der fokuserer på en enkelt produkttype, såsom PET-flasker eller andre typer af emballage, har højere genanvendelsesprocenter end systemer, hvor alt indsamles sammen. Dette ser ud til at gøre sig gældende, uanset om systemerne er obligatoriske eller frivillige.  Selvom det ikke er muligt at indføre separate systemer for hver emballagetype, peger rapporten på, at strengere designkrav kan være nyttige i kombination med udvikling af materialekvalitetsstandarder for flere typer genanvendt plast. Hvis designkrav, indberetningskrav og gebyrmodeller også kunne harmoniseres i EU, ville det lette den administrative byrde for producenterne og muligvis i nogen grad forhindre free riders. Differentierede gebyrer driver også højere genanvendelighed, som det ses i Sverige.

Nordisk Ministerråd mener, at skal genanvendelsesmålene nås er det vigtigt at understøtte sorterings- og genanvendelseskapaciteten, både på nationalt plan og EU-plan. Tidligere blevet meget emballageaffald blev eksporteret uden for EU, men nu bygges kapaciteterne langsomt op til at kunne håndtere de producerede mængder. Større sorterings- og genanvendelseskapacitet er også vigtig for at sikre, at fremtidige kvoteforpligtelser for genanvendt indhold i ny emballage kan overholdes. Der er behov for både mekaniske og kemiske genanvendelsesteknologier, og der bør træffes foranstaltninger for at sikre, at de komplementerer hinanden på en god måde samt opnår den bedste samlede genanvendelsesrate på systemniveau. Bedre håndhævelse af reguleringen og sanktioner for manglende overholdelse er også ønskelig, men det er ofte vanskeligt for myndighederne at styre på grund af begrænsede ressourcer.

Et obligatorisk producentregister ses som et første positivt skridt i den rigtige retning. Dette kan hjælpe med at kvantificere free rider-problemet og give midler til at håndtere det. For at disse politikker kan fungere som en politikpakke, er det desuden afgørende, at alle strømme af affaldsprodukter målrettes. Styrken i hver af politikkerne bør afbalanceres, således at kilderne til affaldsdannelse vil bære det samme ansvar, uanset hvilken strøm deres affald genereres i. Hvis ikke, kan materialer undgå reguleringen gennem de produktstrømme, der er mindre eller ikke reguleret. Dette anses for en vigtig forudsætning for effektiviteten af EPR-systemer. På grund af affaldsstrømmenes kompleksitet bør EPR måske ikke ses som det vigtigste instrument til at reducere affald, men snarere som et supplement til politiske instrumenter, der er mere direkte målrettet mod kilderne til affaldsgenerering.

Der peges derfor på, at EPR-systemer bør kombineres med andre politikker og betragtes som et supplement til disse. Af sådanne andre politikker nævnes vægtdifferentierede affaldsgebyrer for husholdninger, der kunne tilskynde borgerne til at reducere affaldet. Deponeringsforbud og høje deponeringsafgifter anses for nyttige til at sikre, at plastaffald ikke ender de forkerte steder. Overvågning af statistik over mængder, der bringes på markedet i forhold til indsamlet og genanvendt, ses også som værende vigtig for at sikre, at producenterne tager deres ansvar, og at målene opfyldes over tid.

Endelig anbefales det at harmonisere designkrav, rapportering og gebyrer inden for EU for at strømline administrationen.

Læs mere her

Du kan læse hele rapporten her på Nordisk Ministerråds hjemmeside