Nyhed: Nordisk tekstilprojekt afføder certificeringsordning og nyt samarbejde

I de data, som blev produceret tilbage i 2010, ser det ud til, at mere end 24.000 tons tekstiler på nuværende tidspunkt ryger direkte til danske forbrændingsanlæg gennem det kommunale affaldssystem. Potentialerne forventes imidlertid at være endnu større – måske helt op imod dobbelt så store – idet der også er store mængder brugt tekstil, som man simpelthen ikke ved, hvor bliver af.

En projektgruppe under Nordisk Ministerråd er på denne baggrund gået i gang med at udarbejde en certificeringsordning, hvor aktører, der indsamler tekstiler i Norden, kan lade sig certificere, under forudsætning af, at de kan leve op til en række krav om bl.a. miljømæssig performance og gennemsigtighed i hele værdikæden. Mere specifikt, vil potentielle samarbejdspartnere kunne bruge det kommende certifikat til at vurdere, hvordan de certificerede aktører helt konkret arbejder med tekstilindsamlingen herunder eksempelvis, hvilke typer af tekstiler, som organisationen modtager, hvor og hvordan tekstilerne bliver behandlet og også, om organisationen stiller (specifikke) krav til samarbejdspartnere (sidstnævnte er ganske relevant i en dansk kontekst, da markedet for brugte tekstiler bl.a. indeholder en lang og grænseoverskridende værdikæde). Samtidig vil certificerede aktører også skulle forpligte sig til at indsamle alle slags tekstiler, inklusive det slidte, plettede, hullede og intime.

En væsentlig udfordring i projektet er på nuværende tidspunkt imidlertid, at de velgørende organisationer som udgangspunkt vil være nødt til at registrere sig som affaldsindsamlere, hvis de skal udvide deres eksisterende indsamling af genbrugsegnede tekstiler til også at omfatte tekstilaffald. De vil samtidig også skulle opnå tilladelse til at indsamle tekstilaffald på vegne af kommunen. Hvordan en sådan registrering kan kombineres med en status som velgørende organisation er endnu ikke klarlagt. Den norske miljøstyrelse har imidlertid besluttet at antage, at brugte tekstiler ikke skal anses som tekstilaffald, så længe at maksimalt 20 % af de indsamlede tekstiler genanvendes, forbrændes eller deponeres.

I projektet skal der også findes en løsning på håndtering af problematiske emner. For hvordan skal de genbrugsegnede gummistøvler indeholdende PVC eller børneskoene med blink håndteres?

Den nordiske projektgruppe har på nuværende tidspunkt udarbejdet et udkast til en certificeringsprotokol, mens selve certificeringsordningen forventes at ligge klar med udgangen af 2016. Fra dansk side har Københavns Kommune og  den velgørende organisation UFF været involveret i projektet.

Øget gennemsigtighed og bedre ressourceudnyttelse
Tidligere blev der byttet få mængder tekstiler via nærgenbrugsstationernes bytteordning. Ordningen ”afsatte” imidlertid kun en lille andel til genbrug hos borgerene og i stedet så man årligt knap 200.000 liter tekstiler, som ikke kunne byttes væk, ende til forbrænding.

For at få has på de store mængder tekstil, som på nuværende tidspunkt enten ikke indsamles eller ikke behandles i henhold til affaldshierarkiet, har de to aktører nu i fællesskab etableret en indsamlingsordning for tekstiler på københavnske nærgenbrugsstationer. Som det dikteres i den nordiske certificeringsordning indsamler man, i tillæg til tøj, sengetøj, håndklæder og viskestykker, nu også bælter, kludetæpper, sko og støvler, dyner, soveposer m.m., uanset hvilken stand de er i. Det betyder, at indsamlingspotentialet forventes at være betydeligt højere, end man tidligere så i forbindelse med bytteordningen.

”Mange danskere afleverer heldigvis i forvejen deres brugte tøj til nødhjælpsorganisationer, så andre kan få glæde af det. Men vi ved også, at rigtig meget tøj, sko og boligtekstiler ryger i skraldespanden - og det vil vi gerne gøre noget ved. Nu gør vi det nemt at aflevere alle slags tekstiler, også på nærgenbrugsstationerne, for de københavnere, der ikke har let adgang til genbrugsstationerne og genbrugsbutikkerne”, udtaler Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell i en nyligt udgivet pressemeddelelse.

Forsøget med indsamling på nærgenbrugsstationerne kører foreløbigt i et år. Metoderne og systemerne til indsamling, genbrug og genanvendelse af tekstiler er under udvikling, og derfor vil Københavns Kommunes nye indsamlingsordning for tekstiler blive overvåget og evalueret i løbet af forsøgsperioden.

På genbrugsstationerne i Amager Ressource Centers (ARC) opland, som altså driftes af ARC, er indsamlingen her i foråret overgået til UFF. ARC har forud for kontraktindgåelse kørt forhandlingsmøder med interesserede indsamlingsaktører, hvorigennem aktøren med de bedste vilkår, den bedste CSR-profil og den bedste pris, blev valgt.

Samarbejdet er til gensidig gavn
København Kommune er glade for det nordiske projekt idet de eksempelvis har fået mulighed for at få langt bedre styr på data og flows for de indsamlede tekstiler. Mængderne ved forskellige indsamlingsmetoder samt den endelige destination og behandlingsform bliver nu helt tydelig, hvilket giver kommunen en bedre mulighed for at identificere potentialer og eventuelt også tilpasse en eventuel fremtidig ordning.

Kaj Pihl, som er indsamlingsleder i UFF, er ligeledes begejstret for de foreløbige resultater fra det nordiske projekt: ”Den nye indsamlingsordning stiller øgede krav til os som indsamlere. Vi har altid gjort meget ud af at udnytte hvert eneste stykke tekstil i henhold til affaldshierarkiet – simpelthen fordi det er det, der er bedst økonomi i. Men den nordiske certificeringsordning skal vi nu blive endnu mere skarpe på at kunne dokumentere og synliggøre vores aktiviteter – både internt i vores organisation såvel som eksternt i forhold til vores samarbejdspartnere. Det er simpelthen på tide, at der bliver stillet nogle krav til os indsamlere”. Kaj Pihl understreger samtidig, at den nye certificeringsordning vil være et vigtigt skridt i forhold til at få has på eventuelle ”grå” aktører i markedet.

Engelske erfaringer kan inspirere til nye samarbejdsformer
Samarbejder mellem kommune og velgørende organisation er i øvrigt allerede velkendt praksis i eksempelvis England. For år tilbage blev den britiske velgørenhedssektor hårdt presset af de høje priser på brugt tekstil, som hurtigt kunne overbevise de lokale myndigheder om, at de nu også havde mulighed for at generere indtjening på opgaven med indsamling af brugt tekstil i stedet for, som hidtil, at lade velgørende organisationer indsamle materialet uden om kommunens kasse. Udsigten til nu også at kunne tjene på tekstilindsamlingen var fristende, og mange engelske kommuner begyndte derfor at udbyde opgaven. De velgørende organisationer havde imidlertid i mange tilfælde ikke ressourcer til og erfaring med at byde på de offentlige udbud, og derfor gik mange af kontrakterne til kommercielle aktører.

I den forbindelse udarbejdede den engelske Charity Retail Association en vejledning til sine medlemmer om, hvordan de skal blive bedre til at samarbejde med de lokale myndigheder. Dialogen skal gerne starte allerede inden eventuelle udbud bliver lavet, således at kommunen eksempelvis også overvejer at inkludere andre parametre end eksempelvis blot pris og mængder eller, at kommunen fortsat vil tillade de velgørende organisationer at opstille indsamlingscontainere på offentlige arealer. Alternative samarbejdsformer er imidlertid også mulige. Et eksempel er en mindre velgørende indsamlingsaktør fra London-området, der ikke havde ressourcerne til at betale kommunen, for at få lov til at indsamle brugt tekstil. Aktøren fik imidlertid alligevel lov til at opsætte en indsamlingscontainer, mod at de til gengæld gennemfører gratis undervisning om genbrug af tekstiler på skoler og til lokalbefolkningen. På den måde blev samarbejdet kommunen og den velgørende organisation imellem til gavn for begge parter.

Læs mere

Den nordiske certificeringsordning forventes at være klar til efteråret, men allerede nu ligger et udkast klar (på engelsk) her på projektets hjemmeside

Læs også mere generelt (på dansk) om certificeringsordningen her

Læs om de engelske erfaringer her

Læs også mere om Nordisk Ministerråds arbejde, som ligger forud for certificeringsordningen her og her