Nyhed: Nordisk eksport af brugt tekstil ser ud til at være både miljømæssig og socialt forsvarlig

Det har i mange år været diskuteret, hvorvidt eksport af brugte tekstiler kan forsvares både miljømæssigt og socialt. Nordisk Ministerråd har derfor bedt et konsortie af konsulenter, med danske PlanMiljø i spidsen, om at gennemføre en undersøgelse, som skal gøre beslutningstagere og indsamlere klogere på problematikkerne. I undersøgelsen har man bl.a. fulgt omkring 75.000 tons brugte tekstilers vej fra indsamlingsstedet til deres endelige destination ved hjælp af interviews med en lang række tekstilindsamlere fra de nordiske lande. Man har også gennemført mere dybdegående interviews med aktører i hhv. Polen, Malawi og Pakistan.

De brugte tekstiler bliver eksporteret til hele verden
Undersøgelsen viser, at Polen, Litauen og Bulgarien er de lande, som modtager de største mængder af brugt tekstil fra den nordiske region. Det er primæt i disse, og en håndfuld øvrige europæiske lande, hvor tekstilerne i første omgang "lander" til sortering, hvorefter de som oftest eksporteres videre ud i verden. De bedste 10 procent af det genbrugelige tekstil forbliver til videresalg inden for de europæiske grænser, mens den næstbedste kvalitet, svarende til ca. halvdelen af tekstilerne, bliver eksporteret til Afrika, Mellemøsten og også Europa. Den mest ringe kvalitet af genbrugstekstil, svarende til ca. 15%, eksporteres til Asien, mens de resterende knap 30% sendes til kludeproduktion, genanvendelse, mekanisk genanvendelse og affaldsbehandling. Idet den indledende sortering primært foregår inden for europæiske grænser, er der forsvindende lidt tekstilaffald, som eksporteres til lande, som ikke kan håndtere det. Eksporten til regioner som Afrika og Asien består således udelukkende af tekstil til genbrug.

Økonomiske incitamenter sørger for, at affaldshierarkiet overholdes
Undersøgelsen viser ydermere, at de europæiske sorteringscentraler er presset på hver en øre, hvilket betyder, at alt, som kan sælges til fortrinsvis genbrug og herefter til genanvendelse, bliver solgt og anvendt til disse formål. Prisen på tekstil til genbrug er højest, hvorfor alt der kan genbruges også bliver genbrugt. Selv plasten, som tekstilerne bliver transporteret i, sælges til genanvendelse, idet andre typer af affaldsbehandling vil resultere i en unødvendig omkostning for sorteringscentralerne.

Umiddelbart positiv effekt på jobskabelse og økonomisk udvikling i udviklingslande
I tillæg til de miljømæssige konsekvenser, har holdet bag undersøgelsen også fokuseret på, hvilken effekt import af brugt tekstil fra de nordiske lande kan have på lokale tekstilindustrier i eksempelvis de afrikanske lande. Resultaterne viser umiddelbart, at der kan være en vis risiko for, at de billige brugte tekstiler, til en vis grad, har konkurreret med de lokale tekstilindustrier, men også, at import af billige tekstilvarer fra især asien, udgør en mindst ligeså stor risiko for den lokale industri. Til gengæld er de brugte nordiske tekstiler med til at skabe arbejdspladser for mere end 10.000 afrikanske handlede og giver samtidig de lokale mulighed for at købe tøj af en væsentlig bedre kvalitet, end de ellers ville have råd til.

Anbefalinger til både politiske beslutningstagere og eksportører
I forlængelse af undersøgelsen er der også blevet plads til en række anbefalinger til både politiske beslutningstagere og eksportører af brugt tekstil. Beslutningstagere opfordres bl.a. til at understøtte markeder for både genbrug og genanvendelse i de nordiske lande samt at understøtte øget indsamling af brugt tekstil i både de nordiske lande såvel som i udviklingslandene. Eksportørerne anbefales bl.a. at frasortere tydeligt ikke-tekstilrelateret affald fra mængderne inden eksport, at prioritere samarbejde med sorteringscentraler i EU og EEA lande samt at udarbejde eller underskrive en Code of Conduct, som eksempelvis den, der er en del af den nordiske certificeringsordning, som stadig er under udarbejdelse, med henblik på bl.a. at forbedre arbejdsforhold, øge andelene af genbrug og herefter genanvendelse samt generelt at øge niveauet af gennemsigtighed i hele værdikæden.


Læs mere
Hent og læs hele undersøgelsen fra Nordisk Ministerråds hjemmeside her eller find et lidt kortere såkaldt ”policy brief” her. 

Læs også en tidligere DAKOFA nyhed om den nordiske certificeringsordning her