Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ministersvar om producentansvar

13. februar 2020
Ministersvar om producentansvar
Producenter, kommuner og øvrige affaldsaktører vil blive tæt inddraget i implementeringen af det udvidede producentansvar.

Miljøminister Lea Wermelin er af Rene Christensen (DF) blevet spurgt om, hvornår det udvidede producentansvar bliver indført i Danmark og om dette sker inden 2025.

Ministeren svarer følgende:

"Der skal ifølge emballagedirektivet være etableret udvidet producentansvar for al emballage senest den 31. december 2024. Jeg fremsætter et lovforslag den 20. februar 2020, der som et første skridt, etablerer hjemler til at implementere den ny producentansvarsordning for emballage i overensstemmelse med EU's minimumskrav. Den konkrete organisering og udmøntning af producentansvaret skal dernæst konkretiseres på bekendtgørelsesniveau.

Der er tale om en helt ny ordning og en større omstilling af sektoren, hvorfor der endnu ikke er taget stilling til tidsplanen for implementering, men omstillingen er et vigtigt værktøj ift. at nå de ambitiøse genanvendelsesmål. Jeg har fokus på, at vi får implementeret producentansvaret på en god måde, men også på at vi kommer i gang. Det er vigtigt, at aktørerne får den fornødne tid til at omstille sig til at kunne varetage producentansvaret,.

Jeg vil inddrage producenter, kommuner og øvrige affaldsaktører tæt i implementeringen, så vi får etableret en ordning, der fungerer godt og effektivt både for miljøet, borgerne og økonomisk."

Du kan læse spørgsmål og svar i sammenhæng ved at trykke hér.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.