Nyhed: Miljø, bæredygtighed og klima smelter sammen

Built with Future - materialepas for alle bygninger

”Affald er materialer uden identitet. Genanvendelse er at optimere det gamle system.” Så præcist sagde den kendte hollandske arkitekt og entreprenør Thomas Rau det i sit foredrag 'Built with Future' på hovedscenen på årets Building Green messe den 1.-2. november 2017 i Forum i København. Rau beskrev den filosofiske ramme for, hvordan fremtiden for byggeriet vil se ud. Vi er gæster på jordkloden, ikke værterne, og den virkelige udfordring er ikke klimaforandring men forandring af vores opfattelse.

Thomas Rau fortsatte med at beskrive, hvordan vi har adskilt magt og ansvar, og at vi faciliterer problemer i stedet for løsninger. Vores (egen) tilstedeværelse er midlertidig, men konsekvenserne er varige. Vi skal tænke fremad, undersøge og skrive ned, i stedet for at tænke bagud, evaluere og afskrive. Aftryk fra vores (materiale) tilstedeværelse bør opfattes som det at få et barn – det vigtigste kan rationelt umiddelbart betragtes som en dårlig forretning.

Et materialepas for alle bygninger, og på sigt for infrastruktur og produkter, er en nedskreven konsekvens af at tænke fremad og undersøge. Hermed bliver bygningerne et materiale-depot og ikke bare en materiale-mine. Ved at organisere materiale-pas i en slags bibliotek kan materialepas fange de finansielle aktørers interesse (Raus virksomhed har udviklet et non-profit, internationalt materialepas-bibliotek, som kan findes her under navnet Madastre). Hvis bygninger fremover samtidigt bliver håndteret gennem service-kontakter, så vil bygningsejere og – producenter være proaktive og forsøge at undgå dårligt design og skadelige stoffer.

Bæredygtigt byggeri er ikke dyrere siger danske arkitekter

En anden, efterfølgende debat 'Cirkulær økonomi i byggeriet – Hit med skraldet' med de danske arkitekter Kasper Guldager Jensen og Anders Lendager og miljø- og fødevareminister Esben Lund Larsen bragte lignende tanker på banen som Thomas Rau. De vigtigste anbefalinger om cirkulær økonomi fra regeringens advisory board var ifølge Kasper Guldager at give anbefalinger til lederne, så de kan være med til at sikre finansielle forhold, der fremmer den cirkulære økonomi. Konkret skulle dette bl.a. ske ved at tilpasse det eksisterende byggereglement og gennem anvendelse af materialepas.

Anders Lendager påpegede, at bæredygtigt byggeri kan have samme pris som almindeligt byggeri, men at der mangler flere gode eksempler på, at CØ giver god mening i byggeriet og ikke koster mere. MUDP spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Vi står i et paradigmeskift og kan opleve stor effekt med meget mere CØ. Genbrugsmaterialerne kan nu efterhånden fremskaffes, men byggeriet er en top-down proces, og der skal fødes op i systemet og tales sammen.

MUDP-konference fremhæver behov for integrerede løsninger

Også på Miljøstyrelsens netop afholdte MUDP-konference den 27. oktober 2017 var de indledende oplægsholdere inden på fremtidens løsninger. Jesper Nerlov fra Haldor Topsøe pointerede, at miljø, bæredygtighed og klima smelter sammen og kræver en samlet, integreret løsning. Kontrakter vindes, når løsningerne både kan fjerne forureninger og omdanne disse til ressourcer (fx svovlsyre fra SO2-rensning). Big data og know-how kan anvendes til forebyggende asset management - et eksempel er online-sensorer i vandsystemer, som ifølge Mads Warming fra Danfoss kan detektere nedbrud, før de opstår, og hermed forlænge systemets kapacitet og levetid.

Det blev nævnt som selvindlysende af oplægsholdere på MUDP-konferencen, at (også) vandsektoren skal være både energineutral og CO2-neutral. Ole Sinkjær fra Krüger fremhævede vigtigheden af at udnytte symbioser og undgå silotænkning, mens vækstmulighederne ved nye forretningsmodeller blev konkretiseret i et oplæg af Vibeke Svendsen fra Envotherm. De har stor succes med salg af ydelser fra deres eget produkt - her et anlæg til inddampning af vand ude hos industrivirksomheder, som betaler pr. behandlet m3. Denne model giver store muligheder på hastigt voksende, udenlandske markeder, som ellers ikke er betalingsvillige for dyre, nordeuropæiske anlægsløsninger.

Rene Goduscheit fra SDU samlede op på forskning om (eco-) innovation. Virksomheder med eco-målsætninger og med energieffektive teknologier er generelt mere proces- og produktinnovative. Virksomheder med gennembrydende innovationskraft er ofte karakteriseret ved, at de har en god dialog med kunderne og klare forretningsmodeller -  virksomhederne kan svare på spørgsmål om, hvad de vil levere til markedet og hvad brugerne efterspørger. I den forbindelse kan ny, strengere lovgivning og regulering fremme nytænkning og innovation  - og oftest medføre en øget eksport på sigt.