Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Maling fra byggesektoren kan være den største kilde til mikroplast i havet

24. februar 2022
Maling fra byggesektoren kan være den største kilde til mikroplast i havet

Ifølge en ny undersøgelse tegner mikropartikler fra maling sig for mere end halvdelen (58%) af al mikroplast, der ender i verdenshavene og vandmiljøet hvert år

Undersøgelsen fra det schweizisk-baserede Environmental Action (EA) konkluderer, at langt mere maling lækker ud i havene end hidtil antaget.

Tidligere undersøgelser har anslået, at maling tegner sig for mellem 9 og 21% af mikroplast i vores hav- og vandmiljø.

Ifølge forskerne lækker 7,4 millioner ton mikroplast fra maling til omgivelserne om året. Heraf ender 1,9 millioner tons mikroplast fra maling i havene og vandmiljøet hvert år, hvilket svarer til 58 % af al mikroplast i vandet og dermed overstiger alle andre kilder til mikroplast, herunder tekstilfibre og dækstøv.

Lækagen af maling skyldes primært End-of-Life (34%), slidtage (29%), og fjernelse (22%). Omkring 37% af lækagen sker i følge rapporten gennem forskellige former for dårlig håndtering af fast affald. Lækagen som direkte udslip til havet (f.eks. fra vedligeholdelse af skibe, offshore rigge, broer, skibsværfter) tegner sig for 18% af den samlede lækage til miljøet.

Undersøgelsen analyserede også, hvilke sektorer malingen fundet i havene kommer fra. Forskere fandt at byggesektoren er langt den største bidragyder (48%) til den samlede mængde lækket i havene, mens vejmarkeringer bidrager med kun 2% af de seks undersøgte sektorer.

33% af den samlede maling, der anvendes i byggesektoren, vil i følge rapporten sidste ende ende i miljøet, herunder 3,6 millioner ton plast. Af denne plast, vil 844.000 ton lækkes til hav og vandmiljø. 60% af den samlede lækage vil ifølge undersøgelsen være i form af mikroplast.

Læs hele rapporten her

Læs mere i vidensbanken

Plast

Tags

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.