Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Madaffald fra husholdninger er nødvendigt for at øge biogas

23. oktober 2015
Ny undersøgelse fra Energistyrelsens Biogas Taskforce peger på, at Mejeribranchens krav om sporbarhed er en væsentlig barriere for at udnytte madaffald fra husholdningerne i danske biogasanlæg. Undersøgelsen er udført af Økologisk Råd og omfatter foruden hovedrapporten også en vurdering af stoffer, en interessentanalyse, en vurdering af udspredningsarealer samt et notat om anvendelse af digestat fra organisk dagrenovation.

Ifølge Økologisk Råd vil den kildesorterede organiske dagrenovation (KOD) være med til at løfte biogasproduktionen. Biogasanlæggene har hidtil brugt f.eks. slagteriaffald, men det er ved at være brugt og så mangler anlæggene andet organisk materiale. Her vil KOD være en god kilde som trygt kan bruges. Undersøgelsen viser bl.a. at indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er langt under grænseværdierne. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: 

Udspredningsarealer
Vurderingen viser, at biogasanlæggene er placeret i nærheden af husdyrbrugene og biogas-fællesanlæggene typisk bruger mest kvæggylle, som har et højere tørstofindhold end svinegyllen og at gårdbiogasanlæg typisk er etableret i forbindelse med en svinefarm. Det antages, at alle biogas-fællesanlæggene har udspredningsarealer hos mælkebønder, som er omfattet af Mejeribranchens restriktioner om anvendelse af KOD.

I 2012 blev ca. 7 % af husdyrgødningen tilført biogasanlæg. Hvis alle de planlagte biogasanlæg bliver etableret vil 22 % af husdyrgødningen kunne blive tilført biogasanlæg. 
Der er i dag kun et økologisk biogasanlæg og 5 er planlagt. Disse anlæg baseres ikke på svinegylle men anden biomasse og evt. kvæggylle. Økologerne har en særligt interesse i at anvende KOD, da de står over for en udfasning af brugen af konventionel gødning og derfor har brug for andre godkendte gødningskilder.

Vurdering af stoffer
Generelt overholder KOD alle grænseværdier i Affald til jord bekendtgørelsen som regulerer anvendelsen af KOD til jordbrugsformål. Indholdet af kritiske stoffer er langt mindre en i spildevandsslam. Da der udtrykkes usikkerhed over for det man ikke kender og ikke måler for anbefaler rapporten, at det på længere sigt vil være hensigtsmæssigt, at undersøge for andre blødgører end DEHP, samt udvide med fluorerede stoffer, bromerede flammehæmmere og PCB. 

Mejeribranchens restriktioner
Mejeribranchen stiller restriktioner for anvendelse af afgasset biomaterialer fra biogasanlæg, der indeholder KOD, da det ikke er muligt at spore KOD tilbage til de enkelte husholdninger og derfor ikke muligt at vurdere. Mejeribranchen og Arla har bygget deres krav op omkring sporbarhed og forsigtighedsprincippet i relation til deres markedsføring af f.eks. mælk. Sporbarhedskravet er knyttet til mælke- og foderproduktionen, men har ikke specifikke oplysninger om krav til sporbarhed eller betydningen af det. Det taler ifølge rapporten for, at sporbarhed af KOD’en ikke har nogen vigtig relation til markedsføringen af mælk.

Den svenske del af Arla-bønderne accepterer udbringning af afgasset biomateriale, der indeholder KOD pga. certificeringsordningen. Ordningen har færre krav end den danske Affald til jordbekendtgørelse, men til gengæld stiller ordningen et krav til maksimalt indhold af synlige urenheder som f.eks. plast. Et lignende krav vil sandsynligvis blive omfattet af den danske Affald til jord bekendtgørelse efter endt revision.

Mejeribranchen og Arla er da heller ikke modstandere af ændringer i kravene og Mejeribranchen vil forholde sig løsninger, som sikrer høj kvalitet og renhed af biopulpens indhold af miljøfremmede stoffer og urenheder og som ikke går ud over markedspotentialet for medlemmerne.

Svenske og engelske erfaringer
I både Sverige og England anvendes kildesorteret organisk dagrenovation til biogasproduktion, men oftest uden samgasning med gylle. I Englang foregår en stor lobby-indsats over for landmændene for at få dem til at modtage det afgassede organisk materiale, da det stadig er en udfordring.

I Sverige anvendes en stadig større mængde afgasset KOD på landbrugsjord og Regeringen har en målsætning om, at mindst 50 % af madaffaldet fra husholdninger, storkøkkener, restauranter og butikker skal tilbageføres til markerne som gødning og at mindst 40 % af dette også skal energiudnyttes i biogasanlæg. Det afgassede biomateriale kan certificeres efter den svenske certificeringsordning SPCR120.

I samme notat er der screenet for nordiske erfaringer med indsamlingssystemets indflydelse på kvaliteten af biopulp, som produceres af madaffaldet og den bedste kvalitet biopulp produceres fra kildesorteret organiske dagrenovation.

De gode historier
Der er generel enighed om bland interessenterne, at de gode historier om recirkulering af næringsstoffer mellem land og by skal formidles bredt ud f.eks. gennem en kampagne.

Find rapport om anvendelse af organisk affald i biogasanlæg og bilag her.

 

 

 

Læs mere i vidensbanken

Organisk Affald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.