Nyhed: Klimaeffekter ved engangs- og genbrugsemballage

Det er højtid for analyser af, om engangsemballage eller genbrugsemballage giver det bedste miljøresultat. Det skyldes, at forhandlingerne om EU's emballageforordning er ved at gå ind i den sidste fase. I Europa-Kommissionens forslag til ny forordning er der netop en række forslag om mål for genbrug. Bl.a. er der forslag om at indføre mål på hhv. 20 pct. og 10 pct. for, at takeaway-drikkevarer og -mad sælges i genbrugelig eller genopfyldelig emballage inden 2030.

Nu er der udgivet endnu en analyse. Den er udført af konsulentfirmaet Eunomia og bestilt af Tomra (leverandør af avancerede indsamlings- og sorteringssystemer) i samarbejde med Reloop og Zero Waste Europe.

Konkret ses på emballage til seks forskellige typer af produkter: burgerbokse, pizzabakker, skåle, beholdere til sushi samt kopper til hhv. kolde og varme drikke. For hvert produkt har de undersøgt en engangsemballage af enten papir eller plast (eller begge dele) samt en genbrugsemballage af plast (polypropylen) eller stål (kun til sushi).

Alle resultater er opgjort per servering (funktionel enhed). Tidshorisonten er 2030, så der er mulighed for at genbrugsløsninger er blevet mere optimeret, at elektriske varebiler er blevet mere almindelige og at elnettet anvender færre fossile brændsler. Alle data er for Europa som gennemsnit.

Analysen konkluderer, at genbrugsløsninger til de fleste typer takeaway-emballage har potentiale til at give et mindre klimaaftryk i Europa end genanvendelse og forbrænding af engangsemballage.

Mere specifikt viser resultaterne, at klimabelastningen er lavest for fem af de undersøgte genbrugsløsninger, mens den er lidt højere for pizzabakker. Der er dog betydelige variationer i resultaterne. For kopper til kolde og varme drikke er drivhusgasemissionerne ved genbrug 70 pct. lavere end engangsløsningen. For skåle er reduktionen på 55 pct., når der sammenlignes med pap, og 90 pct. hvis det er engangsplast. For sushi-beholdere og burgerbokse giver genbrug en mindre reduktion på hhv. 20 og 13 pct., hvilket kan indikere, at der er behov for yderligere optimering af systemet.

Break-even er når klimabelastningen ved genbrug er mindre end engangsløsningen. For burgerbokse er break-even hvis 97 pct. af boksene returneres til genbrug og hver boks anvendes 30 gange. For de øvrige emballagetyper er break-even:

• Pizzabakker: antal trip 63, returrate 98 pct.
• Skåle: antal trip 13, returrate 92 pct.
• Sushibeholdere: antal trip 35, returrate 97 pct.
• Kopper, kolde drikke: antal trip 6, returrate 83 pct.
• Kopper, varme drikke: antal trip 6, returrate 83 pct.

Ingen analyse er bedre end de antagelser, den er baseret på. I analysen antages det at:

• Returraten for genbrugsløsningerne er 98 pct.
• Andel emballage der tages med hjem er 25-75 pct.
• 90 pct. af den returnerede emballage er skyllet med koldt vand (burger bokse og skåle i maskinopvask)
• Vask ved genbrug er storskala, ”fly-type”
• 3 pct. af emballagerne returneres i bil med det ene formål. Halvdelen af gangene sker det med elbil.
• 10 pct. af papemballagen genanvendes, mens 75 pct. af engangsplastemballagen genanvendes.

Blandt rapportens følsomhedsanalyser sammenlignes Europas fremtidige drivhusgasemission per kWh (under forudsætning af at Europa har nået målene i Parisaftalen i 2030) med Danmarks nuværende emissioner per kWh. Her ses det, at et dekarboniseret elnet har stor betydning for de emballagetyper, der kræver mere transport og vask, som fx burgerbokse og pizzabakker.

Læs mere
Eunomia, sept. 2023, Assessing Climate Impact: Reusable Systems Vs Single-use Takeaway Packaging
Euractiv, 6. sept. 2023, Study: Reusable packaging lowers emissions compared to single-use