Nyhed: Klassificering af stoffer mv. fra industrien som affald eller biprodukt

Miljøstyrelsens vejledning skal være en hjælp til kommunerne, når de skal afgøre, om et stof/genstand er omfattet af affaldsdefinitionen i affaldsbekendtgørelsens § 2.

Vejledningen gennemgår de fire punkter, som alle skal være opfyldt for at et stof/genstand kan klassificeret som et bioprodukt. Her nævnes nogle af de faktorer, som styrelsen beskriver under de fire punkter:

a) Det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes

• Her nævnes bl.a., at en klassificering af affald kan ændres, hvis det senere viser sig, at affaldet faktisk kan tjene til et nyttigt formål. En sådan vurdering skal foretages i overensstemmelse med affaldsdirektivets artikel 6 om affaldsfasens ophør (end-of-waste). For eksempel vil recirkuleret eddikesyre fra en medicinalvirksomhed, under de rette omstændigheder, kunne defineres som et biprodukt og kunne anvendes som hjælpestof eller råvare i produktion af maling, lim eller rengøringsmidler. Dog forudsat, at de sædvanligt gældende regelsæt for kemiske stoffer overholdes, herunder bl.a. REACH, samt at anvendelse af sekundære kemiske stoffer iagttages i miljøgodkendelsen.
• I nogle tilfælde vil der måske kun være muligt med en delvis videreanvendelse, mens resten skal håndteres som affald. Hvis der ikke er sikkerhed for, at alt det pågældende stof eller genstanden kan anvendes, bør stoffet eller genstanden i første omgang betragtes som affald.
• Et salg af et stof eller genstand med fortjeneste kan stadigvæk betyde, at der er tale om salg af affald og ikke et biprodukt. Det er vigtigt at tage hensyn til omkostningerne ved affaldsbehandling, når et salg med fortjeneste tages i betragtning som et kriterium.

b) Stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis.

• Her har EF-Domstolen har statueret, at hvis der kræves en yderligere nyttiggørelsesproces inden videreanvendelse, er dette, selv om der er sikkerhed for efterfølgende anvendelse, et indicium på, at stoffet eller genstanden er affald, indtil processen er ført til ende (end-of-waste).
• Samtidigt skriver Miljøstyrelsen under punkt c, at hvis stoffet eller genstanden forlader det område eller den fabrik, hvor stoffet eller genstanden er fremstillet, med henblik på forudgående forarbejdning, kan dette være et indicium på, at disse operationer ikke længere indgår i den samme produktionsproces. Med den stigende specialisering af industriprocesserne kan dette imidlertid ikke betragtes som noget i sig selv afgørende indicium. De efterfølgende brugere og mellemleddene kan være involveret i forarbejdning af stoffet eller genstanden til videreanvendelse ved at gennemføre den type operationer.

c) Stoffet eller genstanden fremstilles som en integrerende del af en produktionsproces

• Her nævnes nogle punkter, som kan være relevant i afgørelsen: i hvilken grad stoffet eller genstanden er klar til videreanvendelse; arten og omfanget af de operationer, der er nødvendige for at forarbejde stoffet eller genstanden inden videreanvendelse; hvorvidt disse operationer er integreret i hovedproduktionsprocessen, og hvorvidt operationerne gennemføres af andre end fabrikanten.

d) Videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt, miljø og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed. 

• Det kan ifølge EF-Domstolens fortolkning af definitionen på affald påvirke afgørelsen, hvis et biprodukt har alvorligere miljøvirkninger end et andet stof eller en anden genstand eller produkt, som det erstatter.
• Foreligger den modsatte situation, dvs. hvor et stof eller en genstand ikke indebærer nogen klar miljørisiko, kan dette imidlertid ikke tages som bevis på, at stoffet eller genstanden ikke er affald. EF-Domstolen har tidligere fastslået, at selv om det var bevist, at det pågældende stof eller den pågældende genstand ikke indebærer nogen reel risiko for sundhed og miljø, kunne dette ikke bruges som kriterium for at anse et givet stof eller en given genstand for ikke at være affald.
• Heraf følger, at selv om et stof eller en genstand kan nyttiggøres som brændsel på en miljøforsvarlig måde og uden gennemgribende behandling, betyder det ikke, at stoffet eller genstanden ikke skal betragtes som affald. Formålet med definitionen på affald er at sikre, at affald faktisk gennemgår en sådan miljøforsvarlig behandling.

Miljøstyrelsens 'Vejledende udtalelse om klassificering af stoffer mv. fra industrien som affald eller ikke-affald (biprodukt)' af 26. Juni 2019, kan hentes her