Nyhed: Væsentligt uudnyttet potentiale for genanvende af glas fra bygge- og anlægssektoren

For første gang er mængderne af glasaffald fra bygge- og anlægssektoren i hele EU-28 blevet kvantificeret. Dataene viser, at der i 2013 var 1,5 million tons glas fra branchen, hvilket er 20 % mere end tidligere estimater. Mere end 80 % af de estimerede affaldsmængder stammer fra renovering, mens kun knap 20 % stammer fra nedrivning, mens selve byggefasen har ikke været inkluderet i studiet, idet man har erfaring med, at denne fase resulterer i relativt små mængder. Under den nye dataindsamling har man også kunnet konstatere, at knap 60 % af det brugte glas stammer fra boligmassen mens de øvrige 40 % stammer fra øvrigt byggeri.

Danmark (igen) i førertrøjen ift. affaldsmængderne
De nye data viser også, at der i Danmark i 2013 var knap 38.000 tons brugt glas fra bygge- og anlægssektoren, hvoraf mere end 30.000 tons menes at stamme fra renoveringsprojekter. De danske mængder af både glasaffald fra boligmassen og fra øvrigt byggeri ligger i toppen for de 28 EU-lande, og faktisk så højt, så Danmark producerer mere end dobbelt så meget glasaffald per indbygger som den gennemsnitlige Europæer. Om de danske data reelt dækker over de største affaldsmængder eller om de blot afspejler, at danskerne er bedre til at holde styr på og indberette mængder er imidlertid uvist.

Seks case-studier fra udvalgte europæiske lande underbygger de overordnede data, ved at give indsigt i hvordan glasaffaldet på nuværende tidspunkt håndteres. I Danmark er der allerede etableret forskellige aktiviteter, som skal øge både indsamlingen og genanvendelse af glas fra bygge- og anlægssektoren, men rapporten viser altså, at der fortsat er mulighed for forbedring.  

Men kan det betale sig?
Studiet understreger, at der ikke skal herske tvivl om, at øget indsamling og genanvendelse af glasaffaldet vil være en fordel for miljøet, både i forhold til reduktion af drivhusgasemissioner, sparede ressourcer og bedre affaldshåndtering.

Studiet peger imidlertid også på, at der i en række forskelige scenarier er store variationer i forhold til, om det rent økonomisk kan betale sig at genanvende glasset. Det er især adskillelse og transport af det brugte glas, som bonner ud i forhold til de økonomiske omkostninger. Man anbefaler derfor, at genanvendelsen ikke nødvendigvis behøver at foregå i et lukket kredsløb (planglas til planglas) men i stedet, at man er åben over for at anvende glasaffaldet i andre dele af industrien, som rent fysisk ligger i nærheden af det sted, hvor glasset i første omgang bliver til affald. På den måde forventes det, at indtægterne fra salg af det brugte glas vil kunne gøre en væsentlig forskel i det samlede økonomiske regnskab. Samtidig foreslår man, at øget fokus på effektiv (og fortrinsvis lokal) returlogistik kan være en effektiv vej til at nedbringe de samlede omkostninger. Beregningerne viser, at det bedste sted at sætte ind vil være inden for renoveringsprojekterne.

I rapporten tager man ikke direkte stilling til, hvilken type administrative, økonomiske eller politiske instrumenter, som ville kunne understøtte øget genanvendelse af glasset, men man konstaterer dog helt generelt, at et gennemtænkt sæt rammebetingelser vil kunne betyde en væsentlig forskel i forhold til at øge incitamenterne til at genanvende mere glas.

Læs hele rapporten her