Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Hvordan måler vi affaldsforebyggelse?

17. juni 2022
Hvordan måler vi affaldsforebyggelse?
smart city

Det er titlen på en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, der giver et bud på, hvordan affaldsforebyggelse kan måles ved hjælp af digitalisering.

Samfundet bliver mere og mere digitaliseret - vores handlinger og interaktioner registreres og genererer datastrømme, der tilsammen beskriver, hvor vi er, hvad vi laver, hvad vi bruger, køber og sælger. Vores materielle verden bliver også i stigende grad digitaliseret. Med produkter i den virkelige verden knyttet til digitale tvillinger, onlinedatabaser efterlades et digitalt fodspor, der måske på sigt kan bruges til at ”måle” affaldsforebyggelse.

Måling af affaldsforebyggelse og genbrug er ikke let at opnå ved hjælp af eksisterende affalds- og materialestrømsstatistikker. Der er for mange variabler, der påvirker affaldsproduktionen til at kunne trække en klar årsagssammenhæng fra politiske initiativer, der sigter mod at minimere affald, til faktiske ændringer i affaldsproduktionen.

I mangel af officielle data og statistikker, der udtømmende kan bruges til måling af affaldsforebyggelse og genbrug, rejser rapporten et håb om, at de data, der flyder rundt i vores digitale samfund, kan udnyttes til at generere politikrelevante indikatorer. Rapporten skal ses som et første skridt i den proces. Den kortlægger EU's rapporteringskrav til affaldsforebyggelse og -genbrug og de metoder, der i dag anvendes i de nordiske lande til at måle affaldsforebyggelse og -genbrug. Den undersøger derefter de metoder, der bruges i andre europæiske lande, før den udvikler en række casestudier af nye metoder til måling af affaldsforebyggelse og genbrug. På baggrund af alle disse resultater uddyber projektet, hvor de største potentialer ligger for at forbedre overvågningen af ​​affaldsforebyggelse og genbrug, og præsenterer en køreplan for at forbedre overvågningen af ​​affaldsforebyggelse i de nordiske lande.

Rapporten opsummerer, hvilke indikatorer, der i dag anvendes i de nordiske lande og fremhæver Finland som et foregangsland i relation til afrapportering til EU. De finske myndigheder har iværksat genbrugsundersøgelser for de relevante produktgrupper og er ved at udvikle et affalds- og produktdatastyringssystem, som skal give detaljerede oplysninger om en bred vifte af spørgsmål, herunder affaldsforebyggelse. De finske myndigheder har også drevet et EU-finansieret projekt om at fremme den cirkulære økonomi – Circwaste – som også giver indsigt i affaldsforebyggelse og genbrug.

Især online platforme til deling af produkter og pladser og salg af brugte varer giver en god mulighed for at udnytte brugt- og tredjehåndstransaktioner, mens kommercielle data om håndtering af produktlager kunne give værdifuld indsigt i især forebyggelse af madspild. Internettet giver et væld af data, der kan samles for at informere om kommunikationen omkring affaldsforebyggelse både fra borgere og virksomheder.

Danmark bruger også indikatorer for eco-design og ressourceproduktivitet, mens Sverige bruger indikatorer for forbrug af tekstiler. Norge og Finland overvåger genbrug af elektrisk og elektronisk udstyr gennem deres nationale systemer for producentansvar. Finland er længst fremme med data om genbrug, de de finske myndigheder allerede har iværksat undersøgelser for de relevante produktgrupper og er ved at udvikle et datahåndteringssystem, som skal give detaljerede oplysninger om forskellige forhold, herunder affaldsforebyggelse.

I regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2021 har man valgt at følge udviklingen gennem følgende indikatorer: 

  • Mængden af husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder (Municipal Waste) per indbygger.
  • Materialefodaftryk (RMC) per indbygger
  • Ressourceproduktivitet opgjort ved at sammenholde Danmarks bruttonationalproduktet (BNP) med materialefodaftrykket (RMC)
  • Samlet klimaaftryk ved offentlige indkøb (mio. tons CO2e)
  • Omsætningen og udbuddet af svanemærkede produkter og services i Danmark
  • Cirkularitet i materialeforbruget opgjort som andelen af affald sendt til genanvendelse (og anden endelig materialenyttiggørelse) af det samlede indenlandske materialeforbrug (DMC).

Rapporten giver ligeledes nogle eksempler på data, der kan anvendes i fremtiden, herunder fx digitale produktpas og produktets miljømæssige fodspor. Produktsporing og produkt-ID gennem sensor- og tagging-teknologier. Data fra disse teknologier kan fx bruges til at informere om produktets levetid og reparationsaktiviteter. Det kan også være data fra en række forskellige kilder som fx online markedspladser, deleplatforme, produktservicesystemplatforme, (offentlige og private) indkøbssystemer og potentielt også betalingssystemer, der fremtiden kan bruges til at overvåge genbrugsaktivitet (såvel som mængde og værdi) samt brugsrater for produkter til delt brug. Data om genbrug og affaldsforebyggende infrastruktur kan også få fra fx genbrugsbutikker, loppemarkeder og genbrugsspande, reparationsværksteder og cafeer og nul-affaldsbutikker. Derudover peges på fx firmawebsider, sociale medier, nyhedsmedier, biblioteker og tidsskrifter, samt analyse af søgetendenser i søgemaskiner. Dette kan bruges til at informere om de handlinger, der tages, hvordan aktivt genbrug og affaldsforebyggelse diskuteres om populærkultur, udbredelsen af ​​disse emner i det videnskabelige samfund, og hvor ofte folk søger brugte produkter.

Rapporten peger på, at de største udfordringer ligger i at identificere relevante datastrømme, få adgang til disse datastrømme og analysere og integrere dataene i en overvågningsramme. Projektet opstiller en køreplan mod digital overvågning af affaldsforebyggelse og genbrug, hvor der peges på de første vigtige skridt.

I EU’s afgørelse om Fælles metode for rapportering om genbrug fra december 2020 (jf. Affaldsrammedirektivets artikel 9(4)), skal medlemsstaterne hvert år udføre en kvalitativ overvågning, der omfatter identifikation og beskrivelse af foranstaltninger til genbrug og en vurdering af deres virkninger eller forventede virkninger. Desuden skal de hvert tredje år foretage en kvantitativ overvågning, hvor de måler det genbrug, der genereres af operatører på genbrugsområdet eller af husholdninger. Den kvantitative rapport skal indeholde opgørelser for tekstiler, elektrisk og elektronisk udstyr, møbler, byggematerialer- og produkter samt andre produkter, hvor der er vedtaget foranstaltninger. Den første rapport for 2021 skal være klar i juni 2023.

Danmark, Norge og Sverige har endnu ikke besluttet sig for, hvordan de præcist vil imødekomme dette rapporteringskrav. Finland er derimod startet med at indsamle data og pilotprojekter for at udvikle et egentligt overvågningssystem. 

Danmarks Miljøportal arbejder på at udvikle en Cirkulær Databank med valide og aktuelle data for alle interesserede i omstilling af den danske affaldssektor og til mere cirkulær økonomi. Bl.a. undersøger de mulighederne for at opsnappe data på de produkter, som undgår at blive klassificeret som affald, og skabe en konsolideret metode for genbrug. 

 

Læs mere her
Nordisk Ministerråd - Measuring waste prevention and reuse: digital opportunities: Using the digitalisation of society to inform policy

Miljøstyrelsen - affaldsforebyggelse: strategi og aktiviteter

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.