Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Hvordan kommer vi videre med tekstilaffaldet?

21. februar 2020
Hvordan kommer vi videre med tekstilaffaldet?
Et stort Interreg projekt gør status over teknologier og markeder for genanvendelse af post-forbruger tekstiler samt, hvordan et automatisk sorteringsanlæg passer ind i ligningen.

Det globale marked for tøj og tekstiler vokser hvert år med omkring 3-4% og i Nord-Vest Europa alene, genereres der årligt 4.7 millioner tons post-forbruger tekstil. Mindre end 1% af de samlede producerede mængder genanvendes til nye tekstiler mens omtrent halvdelen down-cycles, forbrændes eller deponeres. Lige nu indsamles kun dele af de mængder post-forbruger tekstil, som der genereres, og i horisonten aner aktørerne nu det kommende EU-krav om separat indsamling af tekstiler fra og med 2025, hvilket forventes at medføre markant øgede mængder, som der skal findes en løsning for.

Udsagnene stammer fra et større EU-finasieret projekt, der gennem en årrække har arbejdet for at finde løsninger til sortering og genanvendelse af post-forbruger tekstiler. I projektet har man bl.a. udviklet den såkaldte Fibersort sorteringsenhed, som DAKOFA tidligere har skrevet om og som DAKOFAs tekstilnetværk besøgte på en studietur i foråret 2018.

I en ny rapport har holdet bag projektet, der nu er ved at være ved vejs ende, diskuteret udfordringer og muligheder i forhold til slutmarkeder for genanvendte tekstiler og har i den forbindelse, med udgangspunkt i de erfaringer, som man løbende har gjort sig i projektet, udforsket hvilke hovedområder hhv. genanvendere, producenter og brands bør sætte ind over for, hvis man vil komme videre ift. tekstilaffaldet.

Konkrete anbefalinger til forskellige aktørgrupper
Rapporten viser først og fremmest, at man gennem de seneste år har kunnet observere en stødt stigende interesse for genanvendelse af post-forbruger tekstil, men også, at der stadig primært er tale om initiativer, der anvender produktionsaffald som input-materiale. Der især er blevet arbejdet intenst på at udvikle kemiske genanvendelsesløsninger, herunder også løsninger, som kan skille sammensatte fibre ad, men det ses altså stadig også, at der endnu er et stykke vej til, at løsningerne kan anvendes i stor skala. Reelle markeder for post-forbruger tekstiler er således stadig underudviklede og ikke klar til at tage imod de massive mængder tekstil, som der hvert år genereres og i projektet har man erfaret, at der er udfordringer i forhold til både den teknologiske udvikling, økonomi såvel som kulturelle aspekter.

Som nævnt er der stadig en række konkrete teknologiske barrierer, som gør, at markedet endnu ikke er fuldt udviklet. Projektteamet har i den forbindelse erfaret, at det er afgørende med effektive og elektroniske sorteringsteknologier, der kan levere pålidelige og ensartede sorterede mængder til genanvenderne, hvis de nye genanvendelsesteknologier skal få luft under vingerne. Kvalitet og tilgængelighed af tilstrækkelige mængder er samtidig afgørende, hvis brands skal i gang med at indføre de genanvendte fibre i deres sortimenter.

I forhold til økonomien, er det ydermere vigtigt, at en sorteringsteknologi som FIBERSORT-løsningen bliver introduceret under de rette betingelser. Efterspørgsel, omkostninger og prisstrukturer bliver i den sammenhæng afgørende for, om løsningen også økonomisk kan fungere i praksis. Så længe at genanvendelsesteknologierne stadig er på et relativt umodent stadie og så længe at der fortsat er uvished om hvilke mængder og kvaliteter af post-forbrugertekstilerne, der er til rådighed, vil det være svært at få FIBERSORT til at blive en økonomisk bæredygtig løsning. Der er således brug for yderligere udvikling på begge sider i værdikæden førend FIBERTSORT-teknologien rigtig kan komme i spil.

Endelig har man erfaret at kultur – både internt i organisationer, mellem nationaliteter og mellem borgere – har vist sig at have en væsentlig betydning for, hvordan man indarbejder nye teknologier, herunder altså også genanvendelse og genanvendte fibre. I den forbindelse anbefales det bl.a., at man sætter konkrete og ambitiøse mål, som kommunikeres til alle aktører i værdikæden således, at man både holder sig selv op på ambitionerne samtidig med, at man er åben omkring den proces, som man står midt i.

Projektet slutter i marts 2020 og vil blive afsluttet med en Case Study Report.

Mangler du overblik?
I et bilag til rapporten har holdet også udarbejdet en række lettilgængelige faktaark for seks forskellige materialetyper. Faktaarkene beskriver bl.a. hvor store mængder, der estimeres at være til rådighed i Nord-Vest Europa, hvilke overordnede genanvendelsesteknologier, man har kunnet identificere, hvad det kræver, førend disse teknologier kan komme i spil samt, hvilke aktører, man har kunnet identificere på markedet.

Læs mere

Du kan finde hele rapporten ”Fibersort: Recycled post-consumer textiles – an industry perspective” her

Du kan læse mere om Fibersort på projektets hjemmeside her, hvor du også kan finde links til en række øvrige rapporter om projektets resultater

Læs mere i vidensbanken

Tekstiler
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.