Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Hvor meget kan genbrug og genanvendelse af byggematerialer reducere bygningers klimabelastning?

13. oktober 2022
Hvor meget kan genbrug og genanvendelse af byggematerialer reducere bygningers klimabelastning?
Hollandsk analyse viser, at potentialet er lille, men at en kombination af mere genanvendelse og et grønnere energimix kan reducere emissionerne af drivhusgasser med ca. 40 pct. i 2050 sammenlignet med 2020.

Selektiv nedrivning samt genbrug og genanvendelse af byggematerialer er nogle af indsatserne i Handlingsplan for cirkulær økonomi og National strategi for bæredygtigt byggeri, begge fra 2021.

I Holland bruger byggebranchen 50 pct. af landets råvareforbrug, den står for ca. 40 pct. af affaldsproduktionen og 35 pct. af drivhusgasemissionerne (data er fra 2016 eller tidligere).

Forskere fra Leiden Universitet har udviklet en bottom-up dynamisk bygningsmodel for at udforske potentialet i urban mining for at reducere primært materialeforbrug og drivhusgasemissioner i boligbyggeriet i Holland. Modellen bygger på geo-referencede individuelle bygninger, hvilket gør det muligt at analysere det rumlige mønster af materialeforsyning fra nedrivning og materialeefterspørgsel til byggeri og renovering. Modellen ser på hvordan bygningsmassen ændrer sig over tid som bygningerne bliver ældre, der sker ændringer i befolkningsvækst og antal m2 per indbygger, samt den regulering der er. Desuden inkluderer modellen ændringer i bygningsmassen med hvor meget materiale fra nedrivninger og renovering, der går til nye bygninger eller til andre sektorer, samt hvor mange primære materialer der anvendes til nye boliger. 

Analysen er foretaget for 25 typiske byggematerialer som fx armeret beton, mursten, mineraluld, aluminium, og krydsfiner. Materialesammensætningen af en individuel bygning bestemmes ved at matche dens bygningstype med materialeintensiteterne for den tilsvarende arketype. 

De spørgsmål analysen forsøger at besvare er:

  • Hvordan vil efterspørgsel efter byggematerialer og det potentielle udbud af bygge- og anlægsaffald udvikle sig frem til 2050 i Holland?
  • Hvor meget efterspørgsel efter primært materiale kan dækkes af urban mining?
  • Hvad er potentialet for reduktion af drivhusgasemissioner ved urban mining?

Hovedresultaterne i analysen er:

  1. Genbrug og genanvendelse af byggematerialer kan ikke imødekomme den fremtidige materialeefterspørgsel fordi byggeri for at imødekomme befolkningstilvæksten er stigende og nedrevne bygninger kan ikke levere alle de nødvendige typer og mængder af materialer. Derfor vil der stadig blive brugt store mængder primære materialer i fremtiden.
  2. Bygge- og anlægsaffald samt behovet for materialer vil primært være koncentreret i de store byer (f.eks. Amsterdam, Rotterdam og Haag).
  3. Potentialet for reduktion af drivhusgasemissioner i byer er meget lille og er ikke så stort som overgangen til et grønnere el-mix. Genanvendelse og et grønnere el-mix vil kunne reducere de årlige drivhusgasemissioner med omkring 40 pct. i 2050 sammenlignet med 2020. 

Analysen viser også, at de fleste eksisterende bygninger stadig vil eksistere i 2050, og at bygninger opført efter 2015 kun fylder 19 pct. af den samlede bygningsmasse i 2050. Bygninger opført før 1964 rives mest ned, men har stadig den største andel i 2050 (24 pct.). Beton (over 50 pct.) og mursten (ca. 20 pct.) dominerer materialerne i den undersøgte periode.

Læs mere
DG ENV, 23. august 2022, Recycling residential building materials: opportunities and limitations 
Yang, X., Hu, M., Zhang, C., and Steubing, B. (2022) Urban mining potential to reduce primary material use and carbon emissions in the Dutch residential building sector. Resources, Conservation and Recycling 180: 106215. https://doi.org/10.1016/j.resconrec.2022.106215

Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.