Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Høring - Håndtering af WEEE (bekendtgørelsen). Høringsfrist 12. jan.

27. november 2017
Høring - Håndtering af WEEE (bekendtgørelsen). Høringsfrist 12. jan.
Miljøstyrelsen har sendt udkast til ændring af WEEE-bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014 i høring. Formålet med ændringen er at implementere del 2 af WEEE-direktivet (2012/19/EU af 4. juli 2012) samt at præcisere en række elementer i den generelle implementering af direktivet. Høringsfrist 12. januar 2018 kl. 12.

De væsentligste ændringer i relation til del 2 er, at der pr. 15. august 2018 introduceres et åbent anvendelsesområde samt nye undtagelser samtidig med at der sker en ændring i opdelingen af EEE, hvor de nuværende 10 kategorier bliver til følgende 6: 

  1. Udstyr til temperaturudveksling
  2. Skærme, monitorer og udstyr indeholdende skærme med en overflade, der er større end 100 cm2
  3. Lyskilder
  4. Stort udstyr (en ydre dimension på mere end 50 cm)
  5. Småt udstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)
  6. Småt it- og telekommunikationsudstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)

Herudover foreslås supplerende til de nye kategorier, at den særskilte kategori for solpaneler, der har været glædende i Danmark siden 2014, fastholdes.

Høringsudkastet indeholder også som nævnt en række ændringer, som følge af en række spørgsmål stillet af EU-Kommissionen, en række præciseringer af implementeringen af WEEE-direktivet, herunder bl.a.:

  • Præcisering af at det skal være gratis for en slutbruger af husholdnings-WEEE at komme af med det (§ 22). Med gratis for slutbruger menes, at der ikke må afkræves betaling direkte fra slutbrugeren i forbindelse med aflevering af WEEE til en indsamlingsordning.
  • Præcisering af hvordan WEEE, der indebærer en sundhedsmæssig risiko for personalet i indsamlingsordninger, skal håndteres (§ 22 og § 23).
  • Præcisering af de oplysninger, som producenter skal indberette til DPA-System (§ 15).
  • Rettelse af fejlagtig dato i forbindelse med, hvornår mærkningskrav for EEE omfattet af producentansvar er trådt i kraft (§ 51).
  • Mindre justeringer af definitioner, så der er overensstemmelse med WEEE- direktivet (§ 3).

Se her hele høringsbrevet hvor, hvor samtlige ændringer beskrevet og hvor du finder de konkrete forslag samt bilag

Høringssvar skal være Miljøstyrelsen i hænde senest fredag d. 12. januar 2018, kl. 12.00. Høringssvaret skal sendes til mst@mst.dk eller til Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, att: Anne Harborg Larsen. I begge tilfælde skal angives journalnummer MST-7041-00034.

 

 

 

Læs mere i vidensbanken

Elektronikskrot/WEEE
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.