Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Høring: Bekendtgørelse om affaldstilsyn

01. juli 2024
Høring: Bekendtgørelse om affaldstilsyn
Miljøstyrelsen har netop sendt udkast til bekendelse om affaldstilsyn i høring frem til den 13. september 2024.

Ifølge høringsbrevet er udkastet til bekendtgørelse om affaldstilsyn en ny hovedbekendtgørelse, der skal sikre en del af implementeringen af den politiske aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020 og den opfølgende politiske aftale af 30. august 2022.

Udkast til bekendtgørelse om affaldstilsyn indebærer en opdeling af affaldstilsynet i et administrativt affaldstilsyn, der udføres af Miljøstyrelsen, og et fysisk affaldstilsyn, der udføres af kommunerne eller af Miljøstyrelsen.

Der er således tale om en ny formel organisering af affaldstilsynet, der skal sikre, at virksomheder fremover bliver underlagt både administrative og fysiske affaldstilsyn.

Udkast til bekendtgørelse om affaldstilsyn vil, ifølge høringsbrevet, ikke medføre ændringer af de gældende regler om, hvordan affald skal håndteres eller behandles, og tilsynsmyndighederne vil derfor både på de administrative og fysiske affaldstilsyn skulle se på virksomhedernes overholdelse af gældende regler.

Udkast til bekendtgørelse om affaldstilsyn vil heller ikke medføre ændringer af de håndhævelsesskridt, der gælder i dag. Udkast til bekendtgørelse om affaldstilsyn finder alene anvendelse på regler, der er udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 om affald. Dette vil medføre, at der i forbindelse med et affaldstilsyn ikke skal påses regler, der er udstedt i medfør af eksempelvis miljøbeskyttelseslovens kapitel 2, herunder f.eks. regler om producentansvar og skrotningsgodtgørelse eller i medfør af eksempelvis miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 f.eks. regler om miljøtilsyn.

Udkastet indeholder også bestemmelser om, at de fysiske affaldstilsyn skal 100 pct. gebyrfinansieres, mens de administrative tilsyn, for en mindre dels vedkommende, skal skattefinansieres, da driften af Miljøstyrelsens risikomodel ikke gebyrfinansieres.

Se høringsmaterialet på Høringsportalen.

Dakofa afholder i samarbejde med Miljøstyrelsen et gratis høringsseminar den 28. august 2024, og du kan allerede nu tilmelde dig her på Dakofas hjemmeside.

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.