De centrale love, som vedrører håndtering af bygge- og anlægsaffald introduceres, og der stilles skarpt på de dele af lovgivningen, som bliver omdrejningspunktet for dette kursus.
Kursus: Håndtering af bygge- og anlægsaffald
Bygge- og anlægsaffald udgør omkring en tredjedel af den samlede affaldsstrøm i Danmark. Ikke alene i mængde er bygge- og anlægsaffaldet en betydelig affaldsstrøm men også i forhold til indhold af ressourcer i form af byggematerialer til genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse. Desværre er udnyttelsen af ressourcerne i affaldet ikke uden udfordringer. Vi har gennem de seneste år opnået en betydelig viden om brugen af skadelige og miljøfarlige stoffer/materialer i det eksisterende byggeri og anlæg. Identificering og udsortering af de farlige stoffer og materialer er en nødvendighed for at opnå ressourcer til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, der ikke udgør en risiko for sundhed og miljø. Kommunerne har her en særlig vigtig rolle som myndighed.
Formål:
Formålet med kurset er gennem oplæg, diskussioner og konkrete øvelser at give deltagerne en solid viden om de lovgivningsmæssige rammer samt tekniske discipliner i relation til håndtering af bygge- og anlægsaffald.
Målgruppe:
Kurset retter sig mod alle, som ønsker en grundlæggende viden om regler, rammer og teknikker eller som blot ønsker at få genopfrisket viden. Der vil i kurset blive lagt vægt på de kommunale opgaver.
Kursusindhold
Kurset vil blandt andet omfatte
- Gennemgang af lovgivning for bygge- og anlægsaffald, herunder også den nye restproduktbekendtgørelse og grænseværdien for PCB
- Metoder og teknikker til miljøkortlægning og afrapportering samt kortlægning af ressourcer inden nedrivning
- Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald
- Disponering af materialer til genanvendelse, nyttiggørelse, forbrændingsanlæg eller deponeringsanlæg, herunder også aflevering til modtageanlæg
Ud over gældende lovgivning vil Miljøstyrelsens udkast til vejledning for håndtering af bygge- og anlægsaffald sammen med igangværende initiativer under EU og initiativer fra Miljøstyrelsen blive adresseret.
Undervisere:
Henriette Soja, Horten,
Niels Trap, Golder Associates,
Erik K. Lauritzen, Lauritzen Advising
Finn Rasmussen, Københavns Kommune og
Jette Bjerre Hansen, DAKOFA
Yderligere information om kurset fås ved henvendelse til Jette Bjerre Hansen (jbh@dakofa.dk)
Opfølgning fra kurset:
"Viden om - ark" fra DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald
Miljøprojekt om metoder til fjernelse af miljøproblematiske stoffer
Om farligt affald:
Miljøstyrelsens vejledning i klassificering af farligt affald
EU-kommissionens vejledning om farligt affald
DAKOFAs klassificering af farligt affald på 5 min
Program
PROGRAM d. 5. februar: Miljøscreening, - kortlægning, anmeldelse, klassificering og kildesortering
Screening, - kortlægning og anmeldelse
I Affaldsbekendtgørelsen stilles der krav om, at affald fra nedrivning og renovering af byggeri og anlæg skal anmeldes. Farligt affald skal udsorteres og byggeri opført eller renoveret i perioden 1950-1977 skal screenes og evt. kortlægges for indhold af PCB. De nærmere retningslinjer for, hvorledes arbejdet gennemføres, er imidlertid ikke nærmere defineret. Typiske krav og forventninger til screening og kortlægning af bygninger gennemgås.
Det fremgår jo tydeligt af affaldsbekendtgørelsen, at miljøscreening og –kortlægning omfatter PCB, men der er usikkerhed om, hvorvidt kommunen kan efterspørge oplysninger om andre miljøfarlige stoffer, hvornår og med hvilken begrundelse. Under dette indlæg ser vi på, hvad man som kommune er i sin gode ret til at efterspørge, og hvordan man griber det an.
På baggrund af anmeldelsen af bygge- og anlægsaffaldet samt eventuelt miljøkortlægningsrapporter skal kommunerne sikre kildesortering, herunder at miljøskadelige stoffer udsorteres, klassificere affaldet og anvise ikke genanvendeligt affald. Vi ser på hvilket grundlag kommunerne har til rådighed for denne opgave, og diskuterer, hvordan kommunerne gennemskuer de oplysninger, som de modtager. Hvad skal man som myndighed specielt være opmærksom på, og hvor er de potentielle faldgruber?
I disse år tales der i stigende grad om kortlægning af ressourcer inden nedrivning og selektiv nedrivning. Både EU og Miljøstyrelsen arbejder på at sætte nogle rammer for, hvordan det kan ske. Med dette oplæg tager vi hul på at diskutere, hvordan man med en forholdsvis simpel og praktisk tilgang kan ”gøre det lidt bedre og få mere værdi ud af materialerne”.
Det kommunens opgave dels at sikre udsortering af miljøskadelige stoffer og kildesortering, dels at klassificere og anvise forbrændings- og deponeringsegnet affald. Ofte kan det ud fra papiret alene være svært at gennemskue, hvad de anmeldte affaldsfraktioner egentlig indeholder og om/hvordan man sikrer sig, at kun de uforurenede fraktioner kører videre ud til fri genanvendelse. Hvad man skal være særligt opmærksom på og hvordan det er muligt at kontrollere, at affaldet ender de rigtige steder? Oplægget vil være baseret på mange års erfaringer med kommunal håndtering af bygge- og anlægsaffald.
PROGRAM d. 6. februar: Anvendelse af materialerne, tilsyn og opfølgning
Klassificering af bygge- og anlægsaffald giver i visse tilfælde nogle særlige udfordringer, som vi her bringer til debat. Vi ser blandt andet på konsekvenserne ved anvendelsen af miljøfarekriterierne, og diskuterer betydningen af grundlaget for klassificeringen, herunder hvordan prøverne er udtaget og analyseret.
Store dele af det bygge- og anlægsaffald, der genereres i Danmark genanvendes eller nyttiggøres enten ved, at det disponeres direkte fra nedrivningsstedet til anvendelsesstedet eller via et modtageanlæg. I slutningen af 2016 udgav Miljøstyrelsen en ny Restproduktbekendtgørelse og introducerede en grænseværdi for PCB. Det betyder, at det i praksis nu er muligt at nyttiggøre en fraktion af lettere forurenede materialer uden tilladelse, men det kan kun ske på visse betingelser.
Når affaldet er klassificeret vil noget af det skulle anvises af kommunen. Men hvordan finder man du af, hvem der kan modtage affald af en særlig karakter, og kan man nu også være sikker på at de kan håndtere det korrekt, når der for eksempel er tale om farligt affald. Hvilke regler gælder? Hvad står der i miljøgodkendelserne og på positivlisterne.
Tilsyn og opfølgning
Der gives et overblik over de juridiske rammer, som myndigheden skal operere indenfor, og hvor der findes hjemmel til opfølgning for manglende kortlægning eller anmeldelse. Oplægget vil give et overblik over sagsgangen i påbudssager og sætter fokus på, hvordan man sikrer sig, at der er tilstrækkelig dokumentation for de mangelfulde forhold.