Kursus: Håndtering af bygge- og anlægsaffald

De centrale love, som vedrører håndtering af bygge- og anlægsaffald introduceres, og der stilles skarpt på de dele af lovgivningen, som bliver omdrejningspunktet for dette kursus. 

I Affaldsbekendtgørelsen stilles der krav om, at affald fra nedrivning og renovering af byggeri og anlæg skal anmeldes. Farligt affald skal udsorteres og byggeri opført eller renoveret i perioden 1950-1977 skal screenes og evt. kortlægges for indhold af PCB. De nærmere retningslinjer for, hvorledes arbejdet gennemføres, er imidlertid ikke nærmere defineret. Typiske krav og forventninger til screening og kortlægning af bygninger gennemgås. 

Det fremgår jo tydeligt af affaldsbekendtgørelsen, at miljøscreening og –kortlægning omfatter PCB, men der er usikkerhed om, hvorvidt kommunen kan efterspørge oplysninger om andre miljøfarlige stoffer, hvornår og med hvilken begrundelse. Under dette indlæg ser vi på, hvad man som kommune er i sin gode ret til at efterspørge, og hvordan man griber det an. 

På baggrund af anmeldelsen af bygge- og anlægsaffaldet samt eventuelt miljøkortlægningsrapporter skal kommunerne sikre kildesortering, herunder at miljøskadelige stoffer udsorteres, klassificere affaldet og anvise ikke genanvendeligt affald. Vi ser på hvilket grundlag kommunerne har til rådighed for denne opgave, og diskuterer, hvordan kommunerne gennemskuer de oplysninger, som de modtager. Hvad skal man som myndighed specielt være opmærksom på, og hvor er de potentielle faldgruber?

I disse år tales der i stigende grad om kortlægning af ressourcer inden nedrivning og selektiv nedrivning. Både EU og Miljøstyrelsen arbejder på at sætte nogle rammer for, hvordan det kan ske. Med dette oplæg tager vi hul på at diskutere, hvordan man med en forholdsvis simpel og praktisk tilgang kan ”gøre det lidt bedre og få mere værdi ud af materialerne”.

Det kommunens opgave dels at sikre udsortering af miljøskadelige stoffer og kildesortering, dels at klassificere og anvise forbrændings- og deponeringsegnet affald. Ofte kan det ud fra papiret alene være svært at gennemskue, hvad de anmeldte affaldsfraktioner egentlig indeholder og om/hvordan man sikrer sig, at kun de uforurenede fraktioner kører videre ud til fri genanvendelse. Hvad man skal være særligt opmærksom på og hvordan det er muligt at kontrollere, at affaldet ender de rigtige steder? Oplægget vil være baseret på mange års erfaringer med kommunal håndtering af bygge- og anlægsaffald. 

Klassificering af bygge- og anlægsaffald giver i visse tilfælde nogle særlige udfordringer, som vi her bringer til debat. Vi ser blandt andet på konsekvenserne ved anvendelsen af miljøfarekriterierne, og diskuterer betydningen af grundlaget for klassificeringen, herunder hvordan prøverne er udtaget og analyseret.

Store dele af det bygge- og anlægsaffald, der genereres i Danmark genanvendes eller nyttiggøres enten ved, at det disponeres direkte fra nedrivningsstedet til anvendelsesstedet eller via et modtageanlæg. I slutningen af 2016 udgav Miljøstyrelsen en ny Restproduktbekendtgørelse og introducerede en grænseværdi for PCB. Det betyder, at det i praksis nu er muligt at nyttiggøre en fraktion af lettere forurenede materialer uden tilladelse, men det kan kun ske på visse betingelser. 

Når affaldet er klassificeret vil noget af det skulle anvises af kommunen. Men hvordan finder man du af, hvem der kan modtage affald af en særlig karakter, og kan man nu også være sikker på at de kan håndtere det korrekt, når der for eksempel er tale om farligt affald. Hvilke regler gælder? Hvad står der i miljøgodkendelserne og på positivlisterne. 

Der gives et overblik over de juridiske rammer, som myndigheden skal operere indenfor, og hvor der findes hjemmel til opfølgning for manglende kortlægning eller anmeldelse. Oplægget vil give et overblik over sagsgangen i påbudssager og sætter fokus på, hvordan man sikrer sig, at der er tilstrækkelig dokumentation for de mangelfulde forhold.