Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Fremtidens håndtering af tekstilaffald bør stadig følge affaldshierarkiets prioriteringer

11. december 2023
Fremtidens håndtering af tekstilaffald bør stadig følge affaldshierarkiets prioriteringer
En ny teknisk-videnskabelig vurdering fra EU-Kommissionens forskningscenter (JRC) ser på håndteringsmulighederne for både brugte tekstiler og affaldstekstiler i EU.

EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler sigter mod "et cirkulært tekstiløkosystem, der har tilstrækkelig kapacitet til innovativ fiber-til-fiber genanvendelse, mens forbrænding og deponering af tekstiler reduceres til et minimum".

Det overordnede formål med den nye vurdering er at opsummere den tekno-videnskabelige videnbase for forskellige genanvendelses-, nyttiggørelses- og bortskaffelsesmuligheder for affaldstekstiler.

Vurderingen er, at genanvendelsen af tekstilaffald i dag er begrænset og domineret af genanvendelse til blandt andet rengøringsklude og isoleringsmaterialer, men at man dog ser, at genanvendelsesfaciliteter, hvor fibre genanvendes i lukket kredsløb, er ved at bryde frem - især for den postindustrielle tekstilaffaldsfraktion.

Både livscyklusvurderingen og den økonomiske vurdering viser, at genbrug og forberedelse til genbrug er de mest omkostningseffektive og miljømæssige muligheder. Herudover peges der på, at selv om genanvendelse er forbundet med større omkostninger end forbrænding og deponering, giver det dog almindeligvis flere miljøbesparelser. Det konkluderes således, at ud fra den tilgængelige dokumentation ser affaldshåndteringshierarkiets prioritering ud til føre til de bedst mulige miljømæssige resultater, men at der kan være undtagelser, da visse genanvendelsesløsninger ikke viser en ”overlegen” ydeevne i forhold til forbrænding.

Her peges på nye "avancerede" teknologier, der er afhængige af specifikke råmaterialer, herunder for det meste tekstiler, der primært består af en enkelt naturlig eller syntetisk fiber. Disse er i øjeblikket stadig kun implementeret i en meget lille skala, og med en lav genvinding af inputmaterialet, der derfor leverer få mængder, der kan anvendes til ny produktion. Den lave ydeevner hindrer deres potentielle både miljømæssigt og økonomisk, når de sammenlignes med forbrænding med energiudnyttelse.

Kapaciteten til genanvendelse af tekstil er dog voksende, og der ser ud til at være en efterspørgsel efter  genanvendte materialer i industrien. Opskaleringen er imidlertid hæmmet af betydelige økonomiske og ikke-økonomiske markedsbarrierer, herunder også tekniske begrænsninger.

De største problemer, der er observeret for tekstilaffaldshåndteringen i dag, vedrører manglen på separat indsamling og eksport af ikke-sorterede fraktioner til ikke-OECD-lande, hvor de kan skabe negative miljømæssige og sociale påvirkninger på grund af den lave kvalitet og lave genanvendelighed af dette eksporterede materiale. Begge håndteringsveje anses ikke forværrende i tråd med affaldshåndteringshierarkiet, da disse involverer forbrænding, deponering og værste fald dumpning af tekstilaffald.

Det konkluderes dog, at det fortsat er vigtigt at fremme af genbrug og forberedelse til genbrug, men at et yderligere fokus på tekstilgenanvendelse er berettiget, da mange tekstiler, der er separat indsamlet, ikke anses for genbrugelige. Den nuværende forretningsmodel for sortering af tekstiler kan derved blive udfordret, hvis der indsamles en stigende andel af tekstiler med et samlet set lavere potentiale for genbrug.

Det konkluderes derfor, at der er brug for politisk indgriben, hvis barrierene skal overvindes.

Du kan læse hele rapporten her på Kommissionens hjemmeside 

 

 

Læs mere i vidensbanken

Tekstiler
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.