Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Små lejligheder kildesorterer effektivt i forsøg på Frederiksberg

24. november 2015
Små lejligheder kildesorterer effektivt i forsøg på Frederiksberg
Selv i små køkkener kan der opnås en meget høj udsortering af genanvendeligt affald. Det er en af konklusionerne fra et forsøg på Frederiksberg, hvor nogle motiverede borgerne fik hjælp med de indendørs sorteringsmuligheder og fulgte en enkel sorteringsvejledning.

Frederiksberg kommune har fået undersøgt, hvor meget nogle interesserede husstande udsorterede af genanvendeligt affald, hvis de fik hjælp med at indrette sorteringsmulighederne indenfor i hjemmet, herunder fik tilbudt forskellige valgmuligheder for affaldsbeholdere. De indendørs sorteringsmuligheder var tilpasset inddelingen af de udendørs affaldsbeholdere. Der blev både gennemført forsøg med kildesortering ud i de enkelte affaldsfraktioner og forsøg med kildeopdeling, hvor plast, pap og metal kom i det samme rum.

Sorteringsvejledningen var også ændret, så den nu omfattede flere slags affald inden for de enkelte affaldsfraktioner end normalt, bl.a. ved at tillade pizzabakker og mælkekartoner i papfraktionen og blødt plast i fraktionen normalt kun til hård plast. Sorteringsvejledningen gav således flest mulige eksempler på, hvad der gerne må sorteres til genanvendelse og sætter færrest mulige begrænsninger på, hvad der ikke må komme i genanvendelsesbeholderen.

I runde tal steg udsortering af papir i forsøget fra 75 til 92 %, pap fra 53 til 80 %, metal fra 25 til 85 % % og plast fra 12 til 70 % (forsøget omfattede ikke glas og organisk affald, hvor husstandene skulle gøre, som de plejede). Der er ingen forskelle på udsorteringsgrad hos enfamilieboliger og etageboliger. Selv om det var topmotiverede borgere, som deltog i forsøget, så fremgik det, at kildeopdeling blev opfattet som nemmere end kildesortering og at det var nemmere at finde plads til beholderne indendørs ved kildeopdeling, som derfor opfattes som bedre service.

Projektet, der er støttet af Miljøstyrelsens kommunepulje, fremlægges på DAKOFAs konference ’Indsamling og sortering i etageejendomme og rækkehuse – nyeste resultater’ den 10. december 2015 i København - se program og tilmeldingsmulighed her.

Projektrapporten ”Fra køkken til genanvendelse – forsøg i Frederiksberg kommune” fra oktober 2015 kan findes her

Læs mere i vidensbanken

Indsamling & sortering
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.