Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Forsyningstilsynets årsrapport for 2022 er udkommet

21. juni 2023
Forsyningstilsynets årsrapport for 2022 er udkommet
Dialog og vejledning har kendetegnet første etape af det nye affaldstilsyn.

Forsyningstilsynet har netop oversendt deres årsberetning for 2022 til Klima-, energi- og forsyningsudvalget. Af årsrapporten fremgår bl.a. følgende (afsnit 4):

”Gennemsigtighed, inddragende dialog og god vejledning. Det var kodeordene, da vi 1. juli 2022 indledte første etape af et nyt statsligt tilsyn med den danske affaldssektor. Det nye tilsyn blev indført på baggrund af en politisk aftale fra 16. juni 2020 med titlen ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’ og siden med ændringer i Lov om miljøbeskyttelse og Lov om Forsyningstilsynet. Formålet har overordnet været at skærpe de eksisterende kommunale tilsyn med omkostningerne i affaldssektoren til fordel for brugerne. Vores opgaver bestod indledningsvis i at administrere henholdsvis en overgangsordning og en dispensationsordning for kommuners fortsatte aktiviteter forbundet med materialenyttiggørelse og en overgangsordning for fortsat kommunalt ejerskab af såkaldte automatiserede sorteringsanlæg."


Under overskriften ”Intensiv dialog og vejledning” fremgår følgende:

”Vi har i forbindelse med opstarten haft en intensiv dialog med de involverede selskaber og relevante interessenter. Det skete bl.a. i forbindelse med et velbesøgt online informations-og dialogmøde, som vi gennemførte i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Affaldsforening (DAF) i august. Vi offentliggjorde herudover i september en vejledning om en såkaldt markedsprisordning, som fra 1. jan. 2023 har gjort det muligt for kommunerne at tilbyde indsamling af visse typer erhvervsaffald til markedspris. Vores opgave i den forbindelse er at føre tilsyn med, at kommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver en pris, som svarer til markedsprisen for de pågældende affaldsordninger. Vi igangsatte i 2022 også et projekt, der har til formål at skabe mere gennemsigtighed i affaldsgebyrerne, hvilket var et selvstændigt formål i den politiske aftale fra 16. juni 2020. Projektet vil blive gennemført med bistand fra revisionsselskabet BDO og i dialog med især KL og DAF og forventes afsluttet i 2023.”

 

Du kan læse hele Forsyningstilsynets årsrapport for 2022 ved at trykke hér.

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.