Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Forhandling i Grøn trepart om CO2-afgifter i landbruget

23. februar 2024
Forhandling i Grøn trepart om CO2-afgifter i landbruget
Den nye konstruktion Grøn trepart med deltagelse fra landbruget, industrien, fagforeninger, DN, KL og flere ministerier skal senest juni 2024 komme med konkrete løsninger til en klimaafgift på landbrug med udgangspunkt i Ekspertgruppen for en grøn skattereforms anbefalinger fra 21. februar.

En af målsætningerne for trepartens arbejde er, at de skal komme med konkrete løsninger til en klimaafgift på landbrug med udgangspunkt i Ekspertgruppen for en grøn skattereforms anbefalinger. Det indebærer, at regeringen ikke vil fremlægge et forslag til en klimaafgift for landbruget før treparten har konkluderet senest i juni 2024 (jf. Kommissorium for grøn trepart).

Grøn trepart havde opstartsmøde den 24. januar med økonomiminister Stephanie Lose som ”koordinerende” minister fra regeringen og med Henrik Dam Kristensen, tidligere folketingspolitiker (A), som formand. Treparten skal mødes løbende over de næste måneder og deres arbejde forventes afsluttet i juni senest.

Treparten består ud over regeringen af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart. Foruden økonomiminister Stephanie Lose deltager også skatteministeren, miljøministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren samt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Kommissorium for Grøn trepart

Kommissoriet nævner indledningsvis, at landbruget står over for en omfattende og ambitiøs grøn omstilling. En omstilling, der skal indfri det bindende drivhusgasreduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990, og som skal sikre, at vores natur og drikkevandsressourcer beskyttes og udvikles til gavn for kommende generationer. Samtidig skal omstillingen gennemføres på en måde, der sikrer, at vi fortsat har et konkurrencedygtigt fødevareerhverv med attraktive erhvervspotentialer og arbejdspladser i fremtiden.

Ud over arbejdet med konkrete løsninger til en klimaafgift på landbrug skal Grøn trepart også arbejde med anbefalinger til en kommende lov om natur og biodiversitet mv., med principper i forhold til beskyttelse af drikkevand samt med konkrete indsatser til regeringens kommende skovplan.

Treparten udgør også det visionspartnerskab for landbruget, som fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark af december 2022. Regeringen vil involvere relevante forligspartier og aftalekredse ved drøftelser af konkrete løsninger og emner, når disse rækker ind i eksisterende, aftalte politiske bindinger, fx i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af oktober 2021.

Find Økonomiministeriets pressemeddelelse ifm. opstartsmødet for Grøn trepart den 24. januar 2024 her 

Find Kommissorium for Grøn trepart fra den 20. december 2023 her

Læs mere i vidensbanken

Organisk Affald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.