Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Fællesudbud og længere udbudsperioder var sammen med OPP i fokus på dialogmødet i Vejle om større affaldssorteringsanlæg

18. maj 2015
Fællesudbud og længere udbudsperioder var sammen med OPP i fokus på dialogmødet i Vejle om større affaldssorteringsanlæg
De 65 deltagere fra private virksomheder, affaldsselskaber og kommuner på dialogmødet den 4. maj 2015 i Region Syddanmark havde meget forskellige bud på organisering af fremtidens affaldssorteringsanlæg. Ønsker om større og længere udbud samt mulighederne for at udnytte de komplimentære kompetencer i et OPP var i højsødet for deltagerne i Vejle.

Dialogmødet havde stor opbakning med deltagere fra alle dele af affaldssektoren, som fik opdateret deres viden om regler og rammer – og krydret med nogle klare holdninger fra private og offentlige oplægsholdere -  inden muligheder for samarbejde og udvikling blev diskuteret i mindre grupper. Der var generelt stor lyst til samarbejde, som kunne tage mange forskellige former.

For de private var det vigtigt, at der var et marked, og at større mængder affald blev udbudt. Fra offentlig side blev muligheden for at være fødselshjælper gennem OPP nævnt, og så med en evt. forpligtigelse for kommunerne til at afvikle sit engagementet i virksomheden, når det var blevet kommercielt levedygtigt. Behovet for længere kontrakter blev fremhævet af mange på mødet. Muligheden for at indbygge en klausul i kontrakterne med ret til markedsprøvning af behandlingsprisen kunne være et argument for at udbyde længere kontrakter. Det blev påpeget, at der i region Syddanmark findes mange virksomheder med spidskompetencer inden for automatisering, som var relevante mht. videreudvikling af sorteringsanlæg.

De aktuelle udfordringer og forsøg i regionen med ejer-konstruktioner var med til at præge mødet, så ønskerne om samarbejde indebar også fokus på at opnå klarere rammer og måske se tiden lidt an. Miljøstyrelsen nævnte to kommende projekter, som kunne være relevante i den forbindelse. Det ene projekt skulle hjælpe med at afklare de konkrete udfordringer hos kommunerne ift. samarbejde med fremmede sorteringsanlæg, herunder udarbejde forslag til standardkontraktbestemmelser (inkl. kommentarer mht., hvordan sådanne udfordringer tidligere er blevet håndteret og med hvilket resultat). Det andet projekt skulle omhandle skalafordele og indeholde en regnemodel til at anskueliggøre de økonomiske forskelle mellem forskellige anlægsstørrelser og sorteringsmuligheder.

Oplæggene fra dialogmødet den 4. maj kan kan findes her

Program og tilmelding til dialogmødet i Region Midtjylland den 29. maj 2015 i Silkeborg findes her

Miljøstyrelsens information om Partnerskabet for automatiske affaldssorteringsanlæg, og forskellige rapporter om emnet, kan findes her  

Læs mere i vidensbanken

Indsamling & sortering
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.