Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.
Log indNyhed: EU's medlemsstater har ikke implementeret grønne skattereformer hurtigt nok
Det Europæiske Miljøagentur har udgivet en briefing, hvori de ser på grønne afgifter. Først analyserer de den hidtidige og den nuværende udvikling i afgifterne og deres potentiale som indtægtsgrundlag og om middel til at flytte beskatning fra arbejdskraft og kapital til ressourceanvendelse og forurening. Dernæst ser de på muligheden for at generere indtægter fra energiafgifter og CO2-kvoter i det kommende årti, herunder hvordan de grønne afgifter kan bidrage til at nå EU's klimaneutralitetsmål i 2050.
Indtægten fra grønne afgifter i de 27 EU-medlemsstater steg med 18 pct. fra 2002 til 2019, hvor den samlet set var 298 milliarder euro. I samme periode steg BNP med 26 pct. og de samlede skatteindtægter med 31 pct. De fleste lande har haft en stigning i de grønne afgifter i perioden, mens enkelte lande – heriblandt Danmark, Tyskland, Norge og Portugal – har haft et fald på 5-15 pct.
Ser man på indtægterne fra de grønne afgifter som en andel af de samlede skatteindtægter (inklusive sociale bidrag), faldt andelen på EU-niveau fra 6,6 pct. i 2002 til 5,9 pct. i 2019. Miljøagenturet konkluderer, at EU's medlemsstater har været meget langsomme til at implementere grønne skattereformer, selvom flere organisationer, bl.a. OECD, har opfordret dem til at ”get the prices right” og udfase miljøskadelige subsidier jf. forureneren betaler princippet.
Briefingen indeholder en interessant figur over hvilke lande, der (relativt set) har flyttet beskatning fra arbejdskraft til miljøbelastning og vice versa. Figuren viser også en lille gruppe lande, der både har reduceret indtægten fra skat på arbejdskraft og fra grønne afgifter. Danmark er sammen med Tyskland, Norge og Portugal i denne gruppe.
At provenuet fra de grønne afgifter falder, er sådan set meningen med afgifterne. Når befolkningen og virksomhederne ændrer adfærd, og fx bruger mindre energi og udleder mindre CO2, ændres grundlaget for skatterne, så indtægten falder.
I briefingens anden halvdel diskuteres, hvordan beskatning kan bruges i fremtiden, efterhånden som skattegrundlaget vil blive udhulet dels af lavere CO2-udledninger, dels af at Europas befolkning bliver ældre, hvorved grundlaget for indkomstskat falder. Det vil være afgørende at finde den rette balance mellem at nå klimamål og at opretholde en indtægtsstabilitet, og at fremtidssikre skattesystemer med nye indtægtskilder, som f.eks. finansielle transaktioner, jord, rigdom.
Skatteministeriet har på deres hjemmeside en statistik over det grønne afgiftstryk, der er provenuet fra de grønne afgifter i procent af BNP. Det grønne afgiftstryk er faldet siden 1999, hvor det var 5,0 pct. af BNP, til 3,4 pct. i 2019. De grønne afgifter er energiafgifter, transportafgifter og miljøafgifter (afgifter på miljøskadelige produkter, som indgår i forbrug eller produktion, afgifter på udledning af forurenende stoffer og afgifter på knappe naturressourcer).
Læs mere
EEA The role of environmental taxation in support of sustainability transitions
