Nyhed: Eksport af brugte tekstiler fra Holland - et mere nuanceret billede

Rapporten ”Destinations of Dutch used textiles” undersøger risici, brug og indvirkning på miljø og sociale forhold til eksporten og effekterne hos de importerende lande. På baggrund af en kortlægning og en analyse, byder rapporten også på anbefalinger til forbedringer.

Circle Economy Foundation bruger begrebet ”brugte tekstiler”, hvilket dækker over tekstilaffald og tekstiler til genbrug. Tekstiler egnet til genbrug kaldes i rapporten second-hand products samt second-hand clothing (SHC). Rapporten skelner fint imellem disse begreber, hvilket giver et godt overblik over kompleksiteten i både indsamling, sortering, eksport til sortering, eksport til genanvendelse samt eksport til second-hand-markederne.

Rapporten giver således et godt indblik i de mange led, der er forbundet med håndtering af brugte tekstiler. Derudover giver den et indblik i de markeder, hvortil de hollandske tekstiler finder vej. Endelige indeholder rapporten et detaljeret billede af de mange miljømæssige og sociale hensyn, der skal overvejes, når der skal tages stilling til, hvorvidt den pågældende eksport er fordelagtig i en bæredygtighedskontekst.

Holland er blandt top-10 når det gælder mængden af eksport af brugte tekstiler. Dette skyldes bl.a., at Holland fungerer som ét af de såkaldte ”import/eksport hub” i EU, hvor tekstilerne samles efter indsamling og evt. sortering i andre EU-lande. De brugte tekstiler fra Holland går primært til lande som Ghana, Indien, Kenya, Polen og Pakistan, og værdien af eksporten er ifølge rapporten stigende, med en samlet værdi på €193 mio. i 2022, hvilket var det bedste år i sammenligning med de 5 forrige år. Disse €193 mio. svarer til i alt 248.000 ton tekstiler. Tallene på EU-plan viser til sammenligning, at den samlede eksport af tekstiler fra EU lå på 1,7 mio. ton i 2019 jf. EEA-rapporten. De store mængder løber, som mange bekendt, fra det globale nord mod det globale syd, og er i forbindelse med EU´s tekstilstrategi blevet et meget omdebatteret emne.

Ifølge rapporten, har eksport af tekstiler både positive og negative konsekvenser for modtagerlandene i det globale syd. På den positive side har den indkommende strøm potentiale for at skabe jobmuligheder, inden for CØ-relaterede aktiviteter (genfremstilling, reparation eller gensalg), hvilket på nuværende tidspunkt er en realitet samtidig med at det ofte er med til at skabe jobs for kvinder, der ellers ville være uden for arbejdsmarkedet. Det er dog ikke altid, at arbejdsforholdene er optimale, også grundet værdikædens karakter af manglende formalitet samtidig med, at kvinderne ofte har dårligere vilkår.

Som det tidligere har været fremhævet i debatten, har tekstileksporten også frembragt adskillige negative konsekvenser, grundet manglende systemer for håndtering af affald, der fører til at store mængder ender på deponier eller i værste fald dumpet i naturen eller brændt under åben himmel. Det store indhold af syntetiske fibre, som typisk indgår i ”fast fashion”-tekstiler, har ligeledes særligt negativ indflydelse på miljøet og menneskers helbred i form af f.eks. mikroplast i naturen og luftforurening ved afbrænding. Det fremhæves, at der er stor usikkerhed og mangel på transparens, hvilket blandt andet skyldes, at de brugte tekstiler sælges på kryds og tværs, og dermed indgår i adskillige uformelle strømme.

Ifølge Circle Economy Foundation, er der en tendens til dannelsen af to lejre i debatten – én der ser på de store klima- og miljømæssige fordele ved genbrug og én der fokuserer på de negative konsekvenser ved at eksportere en del af affaldsbyrden til det globale syd. Resultatet af, at disse to strømninger ikke taler sammen bliver, ifølge Circle Economy Foundation, at vi ikke får delt den nødvendige viden og data, der skal til for at skabe et samlet system, hvor værdierne af de brugte tekstiler sorteres og behandles i en formaliseret økonomi med gode arbejdsforhold, og hvor der er styr på tekstilerne helt til affaldsfasen.

Circle Economy Foundation peger på vigtigheden i, at løsningen ikke vil være at stoppe alt eksport med umiddelbar virkning, men at nøgle-aktører i eksportlandene skal overholde og sætte krav, hvad angår indvirkningen på miljø og sociale forhold i importlandene. Derudover er det vigtigt at forstå de forskellige markeder for tekstiler i hver sin kontekst, da rammerne er forskellige alt afhængigt af de lande som tekstilerne eksporters til. De fleste mængder, der sendes til Pakistan, der udgør et sorterings-hub, bliver efter sorteringen re-eksporteret  som genbrugstekstiler til Kenya, Tanzania og Mozambique, hvorimod Indien primært importerer til deres store genanvendelsesindustri. Kenya og Ghana modtager overvejende SHC-tekstiler, som primært ender til genbrug eller i sidste ende bortskaffelse.

Rapporten redegør således for de komplekse håndteringskæder, og præsenterer på denne baggrund en række overvejelser og anbefalinger til, hvordan eksportlande i det globale nord kan tilgå beslutningerne om fremtidens eksport af brugte tekstiler

Det anbefales blandt andet, at:

• Frem for et forbud mod eksport, skal lande som eksporterer større volumener have mere juridisk og finansielt bundet ansvar ifm. eksport af brugte tekstiler. Det skal sikres, at finansieringen fra producentansvaret fordeles ligeligt til dem, der er tættest på den faktiske håndtering af tekstilerne (både som ressource og affald). Dette er aktiviteter, der på nuværende tidspunkt, i det globale syd, primært udføres af uformelle aktører. Producentansvaret skal finansiere disse aktiviteter direkte. På nuværende tidspunkt går der ingen finansiering fra eksempelvis det franske producentansvar til disse aktører.
• Hvis eksporten skal reduceres bør den planlægges nøje, og udføres i samarbejde med modtagerlandes nationale regeringer, handelsorganisationer, samt ”impact”-investorer, i en inkluderende proces, der skal sikre en parallel udvikling af alternative tekstilindustrier og forbedret administration af eksporten.
• De kollektiver ordninger under producentansvaret skal kunne hæve det finansielle bidrag for medlemmer, så det afspejler den reelle pris for indsamling, sortering og affaldshåndtering af tekstiler m.m. også når tekstilerne ender uden for EU.
• De kommende miljøgraduerede bidrag fra Ecodesign-forordningen (ESPR) skal afspejle fiberkomposition i materialet, ”bæredygtighed” og muligheder for reparation og genanvendelse – og ikke kun vægten.
• Kollektive ordninger i producentansvaret skal kunne implementere målrettede miljøgraduerede bidrag med det formål at mindske volumen i produktionen og monitorere dato for produktion og afskaffelse. Dette vil kunne fungere i tråd med det digitale produktpas og derved kunne ”straffe” større volumener i produktionen, samt belønne produkter, hvis brugsfase er forlængelig.
• De kollektiver ordninger kan integrere en finansiel fordelingsnøgle i producentansvaret, med det formål at promovere en ligelig fordeling af de finansielle bidrag fra producenter, på tværs af hele værdikæden.
• Der bør, i samarbejde mellem aktører i det globale syd og nord, udarbejdes detaljerede kriterier for ”forberedelse til genbrug” ved brug af feedback loops, som vil give feedback på kvalitet og brug af genbrugstekstilerne. Dette vil også fungere som input til ”End-of-Waste”-kriterierne.
• Der bør etableres innovationsfonde for entreprenører inden for affaldshåndtering, gensalg og reparation i det globale syd, som skaber grobund for teknologioverførsel mellem det globale syd og nord.
• Sidst, men ikke mindst, skal roden til problemet adresseres, og mængderne i produktion af nye tekstiler nedbringes.

Det fremhæves, at anbefalingerne skal ses i lyset af de igangværende initiativer i EU, såsom Circular Economy Action Plan (CEAP) og EU Strategy for Sustainable and Circular Textiles. Herunder indgår også Ecodesignforordningen (ESPR), Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) og det udvidede producentansvar for tekstiler, som på nuværende tidspunkt ligger under revisionen af Affaldsrammedirektivet.

Rapporten konkluderer, at yderligere undersøgelser er nødvendige. Det bliver fremhævet, at der i denne forbindelse også er behov for at se på, hvorvidt salg af brugte tekstiler fra EU reelt set erstatter køb af nye produkter i importlandene, og dermed har de forventede miljømæssige fordele.

Læs den fulde rapport her.