Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: DTU Byg satser på forskning om byggeindustriens affaldshåndtering

06. februar 2016
DTU Byg satser på forskning om byggeindustriens affaldshåndtering
Byggeindustriens restprodukter er vigtige for den cirkulære økonomi, hvilket DTU Byg vil forsøge at overbevise industien om.

Når restprodukter fra byggematerialer og industriaffald skal afskaffes, kan det være en bekostelig affære for både miljøet og økonomien. Der kan derfor være store værdier forbundet med udvikling af modeller for genanvendelse af disse restprodukter, så de i stedet kan gøre gavn. Det er kort fortalt udgangspunktet for DTU Bygs forskning i affaldshåndtering. Forskningsområdet ledes af Lisbeth M. Ottosen, som netop er udnævnt til professor. 

- En central del af min forskning består i at omdanne restprodukter, der ellers anses som affald, til nyttige ressourcer. Restprodukterne stammer blandt andet fra byggematerialer og industriaffald. Det er rester, som på nuværende tidspunkt ikke finder anvendelse i andre sammenhænge, men som jeg ser et stort potentiale i at udnytte til nye byggematerialer, siger Lisbeth M. Ottosen i en pressemeddelelse fra DTU Byg.

For Lisbeth M. Ottosen er samarbejdet med industripartnere en naturlig del af arbejdsprocessen. Det er industrien, som i sidste ende skal aftage de resultater, som forskerne kommer frem til. Hvis den cirkulære tankegang for alvor skal rykke noget, er det derfor nødvendigt at få industrien med på vognen.

- Det er afgørende at få indviet byggeindustrien i tankegangen om, at restprodukter, der tidligere er blevet anset som affald, kan have stor værdi som råstoffer i nye produkter. Derfor er det vigtigt at inddrage industripartnere, som løbende kan kvalitetstjekke materialerne og dermed blive en aktiv del af udviklingen af nye byggematerialer, der kan bruges i industrien, uddyber Lisbeth M. Ottosen.

Du kan læse mere om DTU Bygs forskning ved at trykke her.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.