Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Danmark som pilotland for lukning af materialekredsløb og cirkulær økonomi

26. marts 2015
Danmark som pilotland for lukning af materialekredsløb og cirkulær økonomi
Der er stor international fokus på, hvordan tankerne bag cirkulær økonomi kan implementeres. Grundlaget for en cirkulær økonomi er, at udvikle systemer, der sikrer, at de ressourcer vi bruger ikke ender som affald, men indsamles og oparbejdes til nye råvarer, som kan indgå i produktionen igen. På den måde vil materialerne forblive i et materialekredsløb, hvor de vil blive brugt igen og igen.

Den britiske Ellen MacArthur Foundation og den globale rådgivningsvirksomhed McKinsey har netop udvalgt Danmark som eneste land til et pilotprojekt, som skal resultere i en række værktøjer til politiske ledere om, hvordan den cirkulære økonomi kan implementeres. Projektet er i gang og afsluttes sommer 2015 og er finansieret af MAVA Fonden.

Håbet er, at verdens ledere dermed bliver inspireret til at omstille egne økonomier i en mere grøn retning. Pilotprojektets formål er at fokusere på de økonomiske og miljømæssige gevinster, der er ved at omstille Danmark til cirkulær økonomi. Dermed er det også et opgør med ”brug og smid væk”-kulturen, hvilket igen ligger i god tråd med regeringens Strategi for affaldsforebyggelse, som netop nu er i høring.

Ved at være pilotland bidrage Danmark også til at realisere det enorme potentiale, der er i en omstilling til cirkulær økonomi. Ifølge den seneste analyse fra Ellen MacArthur Foundation og McKinsey fra 2014 vurderes det globale potential i cirkulær økonomi til 7.000 mia. kroner om året. Dette potentiale har store internationale koncerner som f.eks. Philips, Coca Cola og Renault allerede set. I Danmark er det virksomheder som Vesta og Carlsberg, der arbejder med cirkulær økonomi og ved at løfte de mindst ressourceeffektive danske virksomheder til middelniveau vurderes det, at der kan spares 7 mia. kroner.

Se Miljøministeriets pressemeddelelse her
 
Find MacArthur og McKinsey seneste rapport her
 
Find regeringens høringsudkast til Strategi for affaldsforebyggelse her
 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.