Nyhed: DAKOFAs ÅRSKONFERENCE - Hvor cirkulære er vi?

24. maj 2023
DAKOFAs ÅRSKONFERENCE - Hvor cirkulære er vi?
Deltag på DAKOFAs Årskonference 2023 og vær med til at sætte fokus på den cirkulære økonomi i Danmark nu og fremover. Vi kigger på såvel den generelle fremdrift af cirkulariteten i Danmark som det specifikke, cirkulære momentum for tekstiler, emballager, byggeriet og det direkte genbrug - alt sammen med henblik på at kunne binde sløjfen til, hvorvidt vi skal have en ny, dansk, cirkulær strategi. DAKOFAs Årskonference 2023 afholdes den 21-22. september på Hotel Legoland i Billund.

Den cirkulære omstilling kræver ikke kun teknologiudvikling, men også systemiske ændringer - nye forretningsmodeller, nye indkøbsformer, nye samarbejder samt et nyt mindset hele vejen fra produktion til forbrug - og retur. EU lægger op til nye regler for cirkulære produkter. Vi skal dematerialisere vores forbrug, vi skal genbruge, reparere og re-designe, så vi kan få affaldsmængderne ned.

Danmark har en kedelig førerposition, hvad angår forbrug af ressourcer og affaldsproduktion. Men hvordan ser det ud med den cirkulære omstilling i Danmark, hvis vi sammenligner os med andre lande?

Det vil Danmarks første ”Circularity Gap Report” forsøge at give et svar på. Rapporten, der offentliggøres til sommer, vil på dagen blive præsenteret og debatteret af såvel udvalgte eksperter, der har siddet med i alliancen bag rapporten, som udvalgte politikere, der vil forholde sig til rapportens anbefalinger. Rapporten skal bidrage til, at vi får en realistisk status på, hvor Danmark reelt befinder sig, når vi sammenligner os med andre lande. Derudover er forventningen også, at rapportens resultater skal bidrage til et skærpet fokus og en mere nuanceret forståelse for, hvorfor cirkulær omstilling i Danmark er nødvendig.

Efter en fælles indledning om cirkularitet i Danmark dykker vi ned i fire vigtige spor:

1) Den danske vej i lyset af den europæiske tekstilstrategi

2) Den kommende danske plasthandlingsplan og cirkulære emballager

3) Vejen til øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer i lyset af den kommende råstofplan

4) Øget genbrug af affald fra storskrald og genbrugspladser

Anbefalingerne fra de fire sessioner bringes til en afsluttende debat, hvor vi binder sløjfen til Circular Gap-rapportens anbefalinger med både politikere og eksperter. Den afsluttende debat vil være centreret om følgende spørgsmål:

Skal vi have en ny, dansk cirkulær strategi?


SÅ MØD OP TIL DAKOFAs ÅRSKONFERENCE 2023, 
hvor du dels vil få et overblik over den nationale status for cirkularitet, de nyeste EU-tiltag og dels være med til at debattere, hvordan vi accelererer udviklingen i Danmark.

 

 

 

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.