Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Dåser på skinner

18. april 2022
Dåser på skinner
Der kan opnås en reduktion på 75% CO2, når dåser fra Østdanmark fremover sendes med toget frem for lastbiler, når de skal til genanvendelse i Tyskland.

Dansk Retursystems fabrik ligger tæt på DB Cargos terminal i Høje Taastrup, og herfra kan de indsamlede aluminiumsdåser tage toget hele vejen ind på Novelis fabrik i Tyskland, hvor de smeltes om til nye dåser. Efter en testperiode er den faste forbindelse nu etableret, og næste skridt er at skrue op for kadencen, så alle dåserne fra Østdanmark tager toget sydpå inden udgangen af 2022. Det udleder nemlig 75% mindre CO2, end hvis turen er foregået i lastbil, fremgår det af pressemeddelelse fra Dansk Retursystem.

Dansk Retursystem har et mål om at halvere virksomhedens CO2-fodaftryk i 2025, og det er i den sammenhæng, at arbejdet med togtransport er opstået. Målet er at være CO2-driftsneutral i 2030.

”Den gode historie om aluminium er nu blevet endnu bedre. Vi har i forvejen optimeret processen, så indtægterne fra salget af aluminiums dåser driver håndteringen i pantsystemet. Dermed har vi nu både 100% cirkulær økonomi på dåser og taget et vigtigt skridt henimod at nå vores ambitiøse CO2-mål”, siger vicedirektør og direktør for Cirkulær Økonomi, Heidi Schütt Larsen.

Hver dag bliver der pantet omkring 3 millioner dåser i Danmark, og godt halvdelen af dem pantes øst for Storebælt og kommer via fabrikken i Høje Taastrup til omsmeltning i Tyskland.

Læs mere i vidensbanken

Metal
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.