Nyhed: Cirkulær økonomi i Irland

OECD har udgivet en rapport om cirkulær økonomi i Irland, som er et resultat af en toårig dialog med mere end 100 interessenter fra andre lande og med interessenter udenfor affaldssektoren. Rapporten giver en række anbefalinger, som Irland kan sætte i værk for at fremme overgangen til den cirkulære økonomi.

I 2020 var Irlands cirkulære materialeanvendelse, dvs. den andel af materialer der nyttiggøres og sendes tilbage ind i økonomien, på 1,8 pct. Til sammenligning er EU-gennemsnittet på 12,8 pct. (I Danmark er det 7,7 pct., og topscoreren er naturligvis Holland med 30,9 pct.)   

Genanvendelsen af kommunalt affald har været stagneret de sidste 5 år på omkring 40 pct. og yderligere indsatser er derfor nødvendige for at nå EU's mål på 55 pct. genanvendelse i 2025 jf. Affaldsrammedirektivet). Desuden har affaldsproduktionen har været stigende siden den økonomiske krise i 2008, og var i 2020 på 555 kg per indbygger (EU-gennemsnittet er på 505 kg).

Irlands befolkning på 4,9 millioner vokser næsten dobbelt så hurtigt som OECD-gennemsnittet (1 pct. om året i forhold til 0,6 pct. i årene 2013-2018), og det vil kræve omkring 300.000 nye boliger i 2030. Mellem 2013 og 2019 steg byggeaktiviteten 8 gange hurtigere i Irland end i EU27, og dermed også udledningen af drivhusgaser og byggeaffald. Byggeaffaldet udgjorde 15 pct. af den samlede affaldsproduktion. 40 pct. af befolkningen bor i hovedstadsområdet.

Irland indførte en afgift på plastposer i 2002 med 0,15 EUR per stk. hvilket steg til 0,22 EUR (ca. 1,65 kr.) i 2007. Det førte til et fald i den forbrugte mængde på 97,5 pct. mellem 2002 og 2018.

I 2002 blev der også indført en afgift på deponering på 15 EUR/ton (ca. 113 kr/ton), hvor provenuet var øremærket til en miljøfond til støtte for affaldsminimering og genanvendelse. Afgiften er siden blevet hævet til 75 EUR/ton (ca. 563 kr./ton), og har medført et fald i deponering af kommunalt affald fra 80 pct. i 2002 til lige omkring 10 pct. i 2018.

Kommunerne kan støtte initiativer på lokalt niveau, fx har Monaghan County Council udviklet platformen, RepairMyStuff, der viser vej til lokale reparationsvirksomheder.

Ultimo 2022 vil de tre regioners affaldsplaner blive slået sammen til en national plan for affaldshåndtering og cirkulær økonomi 2022-2028, så regionerne får samme mål at arbejde efter.

OECD konkluderer, at Irland har gjort fremskridt indenfor den cirkulære økonomi, men at det kan styrke sin politik på tre områder:

• Brede fokus ud til ressourceforvaltning, frem for kun affaldshåndtering, for at udnytte den cirkulære økonomi som en tværsektoriel drivkraft for økonomisk vækst, jobskabelse, social velfærd og miljøbeskyttelse.
• Se videre end genbrug og genanvendelse og fokusere på affaldsforebyggelse indenfor fødevarer, det byggede miljø og andre sektorer og reparation og genbrug af materialer.
• Vedtage en stedbaseret tilgang til den cirkulære økonomi for at reagere på bymæssige udfordringer relateret til levering af tjenesteydelser og infrastruktur, for at lukke materialekredsløb indenfor affald, vand og energi samt styrke forbindelserne mellem by og land.

Regeringen arbejder på en større lovrevision, Circular Economy, Waste Management (Amendment) and Minerals Development (Amendment) Bill 2022, hvor man bl.a. vil oprette en ​​Fond for Cirkulær Økonomi, indføre en afgift på visse engangsartikler, udarbejde en national strategi for forebyggelse af madspild, sætte mål for genbrugte og reparerede produkter og materialer i affaldsplaner, indføre krav om separat indsamling og afgifter for servicesektoren, indføre en afgift på nyttiggørelse samt udarbejde regler til regulering af affaldsfasens ophør gennem produkt notifikationer.

Læs mere

OECD - The Circular Economy in Ireland

gov.ie - Waste Action Plan for a Circular Economy

gov.ie - Whole  of government circular economy strategy 2022-2023

Eurostat - Circular material use rate 2020