Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Bygge- og anlægsaffald: DAKOFAs netværk løsningsorienteret

01. juni 2015
Bygge- og anlægsaffald: DAKOFAs netværk løsningsorienteret
På DAKOFAs netværksmøde i netværk for Bygge- og Anlægsaffald og Affaldsjuranetværk, afholdt d. 28. maj 2015, blev høringsudkast til ændring af BEK 1662:2010 fremlagt og diskuteret indgående. Styrkerne i de foreslåede ændringer blev trukket frem af både jurister og affaldssektorens aktører, men også de udfordringer, der stadig udestår at blive løst, blev high-lighted.

Netværkene fik herefter til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan man kan løse de udfordringer, der stadig udestår i forhold til at sikre kvalitet og høj genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet. Det skabte livlig diskussion ved bordene mellem sektorens aktører, og det blev tydeligt for alle at det slet ikke er let at formulere præcise og operationelle løsninger, der tilfredsstille alle hensyn og som stadigvæk yder nødvendige miljøbeskyttelse.

Det var dog med stor tilfredshed, at man kunne konstateret, at alle aktører var enige om, at høringsforslaget var et godt skridt i retningen af at sikre miljøet for spredning af miljøfarlige stoffer ved nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Der var ligeledes enighed om, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet skal ske under miljømæssige forsvarlige forhold, men hvordan dette mål opnås diskuteres stadig. DAKOFAs netværk fortsætter derfor arbejdet for at komme med konstruktive bidrag til at løse udfordringerne

Som det afslutningsvis blev slået fast af formanden for netværket for bygge- og anlægsaffald Erik K. Lauritzen, er der i netværket skabt en platform for åben og konstruktiv dialog mellem alle aktørerne – En dialog som DAKOFA er stolte af at kunne skabe rammerne for.

Læs mere om de udfordringer, som blev identificeret på netværksmødet her, hvor også netværkets løsningsforslag kan ses.

Se oplæggene fra netværksmødet her.

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.