Nyhed: Biogasproduktionen i Danmark kan optimeres til fordel for miljø og klima

Energistyrelsens Biogas Taskforce har gennemført et projekt, som er afrapporteret i to rapporter. Projektet viser, at der selvom anlæggene drives stabilt, er gode muligheder for at optimere biogasproduktionen samtidig med at klima og økonomi forbedres. Nogle af de muligheder som projektet peger på er bl.a.:

- Mange anlæg kan opnå højere gasudbytte ved at øge reaktorkapacitet og opholdstid i anlægget og dermed udnytte det økonomiske potentiale der er, når restgaspotentialet reduceres. Herved opnås endvidere øgede klimagevinster.
- Både klima og økonomi kan forbedres ved at anvende faste biomasser som f.eks. dybstrøelse i stede for majs.
- Tab af metan fra fortanken kan med fordel for klima og økonomi opsamles og udnyttes.
- Ved at øge tørstofindholdet og forbedre friskheden af den gylle der leveres, kan gyllens værdi og anlæggets økonomi forbedres. F.eks. slagtesvinegylle kan tabe 10-40 % af gaspotentialet, hvis den ligger 20 dage i stalden.

Den første rapport ”Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark – faglig rapport” er udført af PlanEnergi og Aarhus Universitet og kigger nærmere på drift, restgaspotentialer, optimeringsmuligheder og forbehandlingsteknikker ved anvendelsen af faste biomasser som dybstrøelse og halm på 15 biogasanlæg. De væsentligste resultater af undersøgelsen er:

- Opholdstiden af biomassen i anlægget reaktorer varierer fra 18-100 døgn.
- Sammensætningen af biomassen varierer meget, hvor størstedelen udgør kvæggylle (gennemsnitlig 45%) og en mindre andel af svinegylle (ca. 28%).
- Målinger af restgaspotentialet ligger i gennemsnit på 13,1 % af det totale gaspotentiale.
- Flere anlæg kunne med fordel øge opholdstiden og udvinde mere biogas af de leverede biomasser. Mange anlæg vil gerne øge tørstofindholdet ved at bruge faste biomasser som f.eks. dybstrøelse. Faste biomasser kræver en længere opholdstid eller en forbehandling.
- Der er et uudnyttet metanpotentiale i fortanke og miksertanke, som kunne ledes til gasrensning og udnyttes.
- Forbehandlingsteknikken til anlæg, der har stor primær- og sekundær reaktorkapacitet og lang opholdstid (minimum 35 døgn), primært skal bruges til at få biomassen ind i reaktoren og undgå flydelagsdannelse. Ved kort opholdstid er det vigtigt, at forbehandlingsteknikken kan neddele biomassen godt nok til at gaspotentialet kan udnyttes ved den korte opholdstid.
- Inoculum fra biogasanlæg har forskellig effekt på afgasning af biomassen. Det forventes, at nye og eksisterende anlæg, der udvider til anvendelse af mere faste og tungtomsættelige biomasser kan have fordel af at få tilført inoculum fra anlæg, der anvender disse biomasser.
- Sandaflejringer er et problem på biogasanlæg. Flere kvægproducenter anvender sand som liggemateriale til køerne, hvilket uddyber problemstillingen.

Den anden rapport ”Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark - økonomirapport” er udført af AgroTech. Her beskrives nøgletal, driftsøkonomi, effektiviseringsmuligheder mv. De vigtigste resultater er:

- Den opnåede produktion af biogas er afgørende for anlæggenes, herunder udsving i energiproduktion og salg.
- Der er betydelige forskelle i driftsudgifter fra anlæg til anlæg som skyldes køb af anden biomasse, chaufførlønninger og administration. De anlæg med de laveste driftsomkostninger har en enkel anlægsopbygning og få led i værdikæden samt høj kapacitetsudnyttelse på transportmateriel og mandskab.
- Transporten koster ca. 25 kr. pr. ton biomasse behandlet.
- Gårdanlæggene kan generelt håndtere mere tørstofindhold end fællesanlæggene og får dermed et højere gasudbytte, men også at opholdstid er længere og elforbruget er højere.
- Det økonomiske potentiale ved at øge tørstofindholdet i reaktorerne er meget stort.
- Flertallet af de undersøgte anlæg kan behandle et ton biomasse for ca. 80 kr. pr. ton. Med et standard gasudbytte på 30 Nm3 biogas pr. ton biomasse behandlet kan produktionsprisen for biogas således beregnes til 2,66 kr./ Nm3 biogas eller 4,09 kr./Nm3 CH4, svarende til 114 kr. pr. GJ, ekskl. omkostninger til konvertering eller opgradering af biogassen.
- Rapporten beregner, at forbehandling af dybstrøelse koster mellem 60 og 80 kr. pr. ton. Indfødningssystemer uden forbehandling er noget billigere.
- Udviklingen går i retning af samarbejde mellem nye store biogasanlæg og affaldsbranchen med etablering af forarbejdningsanlæg til f.eks. affald fra servicesektoren.

Rapporten anbefaler, at eksisterende og nye anlæg overvejer at kunne håndtere gylle og biomasser med højere tørstofindhold, herunder at tilpasse opholdstiden, så den er optimal i forhold hertil. Endvidere anbefales det, at give støtte til nye staldbyggerier, der indrettes efter principper om ”den biogasoptimerede stald” dvs. frisk gylle med højt tørstofindhold egnet til biogasproduktion.

Læs mere her, hvor du også kan finde rapporterne